Archive for marts 2008

h1

Opskrift på hippiekjolen

27. marts 2008

Så er den der! Når man klikker på linket nederst, får man en pdf med opskriften på den lille hippiekjole. Det vil glæde mig hvis andre vil hækle den, og det vil glæde mig endnu mere, hvis de vil sende mig et billede af den færdige kjole, så den kan postes her på bloggen og måske inkluderes i pdf-en så andre kan se variationsmulighederne. :-)

Jeg vil også blive meget taknemmelig for at få det at vide, hvis du støder på fejl eller noget der er uforståeligt.

hippiekjole.pdf

h1

Luna in the sky with diamonds

27. marts 2008

Så blev en ny version af hippiekjolen færdig – denne gang knap så hippie og faktisk ikke til Luna, men til en anden lille pige. Som det ses er den lidt for lille til Luna. Opskriften følger snarest – jeg skal lige hitte ud af en smart måde at lægge den ud på så det ikke fylder alt for meget og så den er nem at printe ud. Jeg synes den er blevet rigtig sød og jeg må straks i gang med en større version som Luna kan passe.

luna-27-03_001.jpg

h1

Farveblind?

13. marts 2008

Jeg ved ikke hvad det er med mig og farvesammensætning i øjeblikket (ammehjerne??). Men galt går det i hvert fald. Jeg er jo startet på en ny version af hippiekjolen – havde købt garn over nettet, som viste sig ikke helt at have de farver jeg havde forestillet mig… men det her blev bare alt alt for heftigt!! Total tutti-frutti… til at starte med syntes jeg det var meget sjov, men man får næsten ondt i øjnene af at se på det…

vgvser_001.jpg

…og som om det ikke var nok har jeg hæklet det der skulle være sådan en “islænder-lookalike” og igen bruger jeg den der naturfarve som bare slet ikke går sammen med den røde. Den kommer til at se snavset ud. Det kommer der af at hækle om aftenen… øv.

vgvser_002.jpg

h1

Hippiekjole færdig

9. marts 2008

Der er faktisk noget tid siden jeg blev færdig med hippiekjolen, men jeg er ikke blevet tilfreds med den pga. farverne, der slet ikke spiller. Men tøsen ser jo sød ud i hvad som helst! Jeg har planer om at lave den igen i bomuldsgarn og nogle bedre farver. Har købt garnet over nettet og venter spændt på det. Prinsessen er gået i barnevognsstrejke, så vi kommer ikke så meget omkring, så gudskelov for nettet. Denne gang har jeg husket at skrive opskriften ned undervejs, hvis nogen skulle være interesseret. Men den kommer først, når jeg er færdig med den nye…

hippiekjole.jpg

Jeg har også lige fotograferet en lille trøje som jeg oprindeligt hæklede til en venindes datter – designet er Rachel Søgaards og opskriften kan hentes her. Ærmerne bør nok være lidt længere end jeg har lavet dem, hvis den for alvor skal være varm. Men den er herlig nem at hækle og med minimal sammensyning (som er keeeedeligt).

gron-troje.jpg