Archive for april 2008

h1

Eeelsker Ravelry

april 27, 2008

Tænk engang… er gået i gang med en cardigan og har lagt mit projekt ud på Ravelry, og sørme om der ikke kommer en mail fra designeren om at hun har fundet fejl i opskriften! Er det lige fagre nye vidunderlige verden, eller hvad!?

Har vist gang i lidt for mange ting i øjeblikket:

Millie cardigan – er nået til venstre ærme

Meiko jakke – mangler ærmerne, men er blevet i tvivl om jeg har lavet den for lille, så derfor ligger den i en krog og sveder lidt

Cardigan i eget design – bare et kæmpe arbejde, så kræver lidt at tage sig sammen – har nået det ene ærme og lidt til

Kjole til Luna – er færdig med bærestykket og ca. halvvejs gennem det lidt kedelige kjolestykke

Og jeg har bare HELT VILDT lyst til at starte på noget nyt!!! Men må ikke for mig selv. SKAL lave en af tingene færdig først. Må heller ikke købe mere garn foreløbig… manner hvor er jeg bare ond ved mig selv.

h1

Millie cardigan

april 12, 2008

Jeg fik jo den her fantastiske bog: Vintage crochet ind ad døren forleden og forelskede mig straks i Millie, selvom min mand synes den er 70′eragtig. Jeg hækler den i Isager-tvinni – en tråd tweed og en tråd ensfarvet. Det giver sådan en diskret tweedeffekt som jeg godt kan lide. Først hæklede jeg en prøve (ret fornuftigt, men gider sjældent!) og det var jeg glad for for den første kombination af tråde jeg havde tænkte mig synes jeg så billig og trist ud og cardigannen var blevet alt for stor hvis jeg havde brugt den anbefalede størrelse hæklenål.

Jeg synes måske det virker lidt stift i det med det her garn, men det bliver nok blødere i brug. Den er ret nem at hækle (når man lige husker at tjekke rettelserne!) og det går strygende derudaf. Jeg frygter at den bliver lidt kedelig fordi mønsteret er meget enkelt, men så kan den jo bruges som fjernsynshækletøj. Jeg kan godt lide konstruktionen med det runde bærestykke – det burde være ret enkelt at designe andre mønstre ud fra dette. Men nu skal jeg selvfølgelig lige se om den er klædelig.



Update: Nu er jeg nået så langt. Har hæklet det ene forstykke og venstre ærme:

h1

Hæklede peniser

april 12, 2008

Intet er helligt for en der hækler. De er da ret fine de små hæklede peniser.

h1

100 % acryl

april 12, 2008

Endnu en hæklekunstner – Agata Olek. Især serien 100% acrylic er superfed.

h1

Klokkeblomsthat

april 4, 2008

Luna har fået en lille forårshat, som er blevet ganske yndig.

2008-04-02_084328.jpg

Når hun ligger i sin barnevogn har den dog med at glide ned i øjnene! Det gør alle hendes huer faktisk, er der nogen der kender et råd for det? Udover at bruge viklen i stedet for barnevognen :-)

2008-04-03_120123.jpg

h1

Dagen reddet af postbud

april 2, 2008

Dagen startede lidt for tidligt med meget morgenfrisk baby kl. 5.30… senere da jeg ville køre tur med barnevognen opdagede jeg, at jeg fjols havde glemt barnevogn ude i regnen – så madrassen og vognen var pladdervåd, så op af på 3. sal igen med lettere forvirret baby… suk. Men nu er Luna puttet i sin seng og så kom pakkeposten med dem her:

2008-04-02_084258.jpg

Dagen er alligevel ikke helt åndsvag.