
Godt nytår og åbningstilbud!
2. januar 2013Var juleferien ikke lidt kort, eller er det bare mig? Nåmmen rigtig god bagjul og godt nytår til alle der læser med her ![]()
Det nye år bringer meget spændende med sig for mig. Blandt andet skal jeg undervise på Gavstriks Strikkesymposion og på Fanø strikkefestival og derudover nogle foreninger og garnforretninger. Jeg er vild med undervise og glæder mig rigtig meget.
Jeg er i gang med en ny bog, der bliver med hæklet børnetøj og tilbehør. Idéen er, at alle modellerne er inspireret af figurer fra Halfdan Rasmussens ABC, så jeg glæder mig til at introducere jer for “Else-pelse-pølsesnak”, “Underlige ugle”, “Maj måneds katte”, “Freddy Fræk fra Fakse” og andre gode venner fra denne klassiker. Et par af modellerne er allerede ude til testning, så måske går der ikke alt for længe før I kan møde dem.
Og så er jeg flyttet ind i en ny webbutik. Nu har jeg støvet lidt af og fået lagt varer på hylderne, så velkommen! Jeg skal stadig arbejde lidt med facaden, det kommer hen af vejen.
Her kan du købe mine bøger, men også forskellige løse opskrifter og Clover hæklenåle. Kig forbi!
I anledning af butiksåbningen kan du få 20 % rabat på løse opskrifter i hele januar. Skriv koden SANGILD.




Godt nytår og tillykke med de nye webshoplokaler! Jeg glæder mig til at se din kommende bog, temaet lyder lovende.
Kh Gitte
Tillykke med det, hvor ser det bare godt ud.