Nu er der ingen undskyldning længere. Nu skal du lære at hækle, strikke og sy på iPod eller iPhone med programmet Easy stitch 1.0
Endnu en grund til at man må have sådan en fætter (har en iPod, men iPhone har jeg ikke investeret i endnu). Den er så dyr… men måske er den så lækker at den er pengene værd?
Det bryder godt nok med mit dogmeprincip om, at alt her på bloggen skal relatere sig til hækling, men synes bare det er så fedt, så jeg må sende det videre! (det handler ikke om katte, men om små kunst-projekter som bare er herlige)
Jeg ved ikke hvad jeg skal mene. På den ene side synes jeg det er fedt at hækling kommer med på den røde løber, men på den anden… (behøver det være SÅ GRIMT!!!)
“Tager sgu lige min gamle plaid og frisker den op med lidt flæser”. Ydrk!
Et eller andet sted skal jeg jo starte, så jeg starter med sneglen, som jo også er noget af en sensation fordi jeg ellers aldrig vinder noget. Men nu har jeg så vundet en dejlig snegl, som ikke kan spises, men til gengæld er den hæklet.
Jeg vandt den ovre hos Puk, som er en rigtig ferm hækler af amigurumi-sager, som jeg slet ikke har tålmodighed til selv, men altid beundrer, når andre laver dem. Min datter er også glad for den – af en eller anden grund var det første dyr hun kunne sige (bortset fra dem hun benævnte dem dyrelyde) netop snegl (som I hendes mund er en “shejl”).
Men hæklenålene har ikke holdt pause, der er sket en del siden sidst!
- bogen med to af mine opskrifter er kommet fra trykkeriet
- jeg har færdiggjort en del forskellige projekter
- jeg har vundet en snegl
- jeg har fået nyt job inkl. verdens lækreste computer
- jeg har købt en masse nye hæklebøger
Så tiden er løbet og jeg er kommet voldsomt bagud med opdateringen, men nu må jeg bare tage det fra en ende af . Jeg har heldigvis haft tid til at følge med hos alle jer andre!
Oh, det nye Interweave Crochet ser godt nok lækkert ud. Kan godt lide at der er mange projekter til en lille hæklenål, så man faktisk kan lave noget der falder pænt og ikke er helt stift og kluntet.
Er ret vild med Summer Petals Cardigan, Summer Splash Dress og Orphan Scarf.
Det mærkelige er så, at jeg ikke kan huske om jeg abonnerer på det? Og jeg kan ikke engang undskylde det med ammehjerne længere… Update: Det kom ind af døren i går, så jeg abonnerer altså på det. Herligt!
Hvordan overlever man at sende sit barn i vuggestue? Jeg mener… andre børn hygger sig måske meget godt derhenne, men mit lille pragteksemplar kan da ikke klare sig uden sin mor, kan hun? Kan jeg? Så skal der pludselig skrives navn i hendes tøj, og måske græder hun når jeg går… puha, jeg synes det er svært at skulle sende hende afsted. Jeg har endda udskudt det et stykke tid ved at gå hjemme som privat dagplejer, men til juni bliver det alvor. Kan man mon hækle noget af den overrevne navlestreng?
Inspireret af Liselotte tog jeg på shopping på Japansk amazon – uha, der var mange dejlige ting – og det gik hurtigt (lidt for hurtigt!). Bøgerne er kommet ind af døren i dag, og de var faktisk så hurtige til at sende dem, at jeg ikke nåede at rette den fejl jeg lavede, da jeg i feberhed forelskelse trykkede “KØB, KØB, KØB” – jeg kom til at købe lidt for mange af de samme bøger. Ahem. Men nu er de her, og de er præcis så dejlige som jeg forestillede mig. Men altså hvis du lige står og mangler en bog med diagrammer over hæklemotiver (superskønne!) eller over hæklemønstre (ditto!), så har jeg et par stykker, jeg gerne vil af med. De fås til 100 kr stykket!
Tja, der bliver ikke hæklet helt så meget for tiden – har stadig gang i tre ting til mig selv, som jeg har tænkt mig skal være færdige inden jeg starter et nyt stort projekt. Så det er det lange seje træk og hver gang jeg skal tænke klart går jeg i stå, for det kniber lidt med det om aftenen
Der er nemlig ikke meget sammenhængende søvn for tiden og lige nu ruster jeg mig til at være den onde, onde mor og give mit barn en kold tyrker – slut med amning om natten. Puha, det kræver stålsat vilje at insistere på det, når hun græder. Det stakkels barn ved endnu ikke hvad der venter hende i nat