Archive for the ‘Rettelser/hjælp til “Blødt til baby”’ Category

h1

Rettelse til “Sparkedragt i kvadratmønster”

28. december 2011

I mønsteret til “Sparkedragt i kvadratmønster” fra Blødt til baby står der “Gentag række 3″ … men der er ingen række 3. Det er række 2 der skal gentages!

Det er et af mine yndlingsmønstre. Min datter Luna brugte prototypen konstant fra hun var 1-3 mdr. gammel. Hun er nemlig decemberbarn. Den var hæklet i Arwetta fra Filcolana, men den endelige version i bogen blev hæklet i noget garn der kan gå hele året, nemlig en uld/bomuld-blanding fra Sandnes garn – mini duett.

h1

Rettelse til vamset kimono

8. september 2011

Der har indsneget sig en fejl i mønsteret til “Vamset kimono”. Det afsnit i anden spalte der starter med “Nu er ærmet færdigt…”. Den efterfølgende sætning skal være: “Bryd garnet og sæt det fast (34) 38 (40) 44 (48) m fra ærmekanten”. Jeg beklager de gener det måtte have medført. Som tidligere nævnt er der en hækler, der syntes at ærmerne blev for lange. Hvis du vil have dem kortere, skal du slå færre lm op til ærmerne.

h1

Kimonotrøje fra “Blødt til baby” hæklet af Hanne

28. juli 2011

Elsker gul for tiden, så blev helt glad i låget da jeg så denne version af kimonojakken.

Hanne bemærkede at ærmerne var alt for lange, så hold øje med det, mens du hækler. Det er fint med opsmøg, men selvfølgelig ikke helt op til albuen! :-)

h1

Mælkedrengebukser fra Blødt til baby

6. juli 2011

Når man hækler rundt, er det ikke altid let at få “sømmen” til at blive usynlig. I tilfældet med mælkedrengebukserne ville det give en sørens masse ender at hæfte, hvis man afsluttede efter hver omgang og syede det sammen til sidst. Derfor fører man garnet op efter hver række.

Jeg eksperimenterede meget med at få det til at blive usynligt, men det lykkedes ikke… Det jeg fandt frem til var at det helt simple metode faktisk var den der blev pænest.

Her kan du se hvordan min søm ser ud på mælkedrengebukserne. Hvis du har lavet en, der er pænere, vil jeg rigtigt gerne høre om det, for hold da op det har givet mig mange grå hår!

h1

Rettelser til “Blødt til baby”

2. maj 2011

Her vil jeg lægge de rettelser der uundgåeligt vil være til opskrifterne. Hvis du støder på noget mærkeligt i en opskrift, så tøv ikke med at sende mig en mail. Dine rettelser kan komme andre hæklere til gode :-) Jeg undskylder på forhånd for de gener som mine fejl har været skyld i.

Kæk hat:

Række 5 skal være:
1 lm (2 hstm i første m, 1 hstm i næste tre m) 8 gange, km i første m (40 m).

I bogen havde der sneget sig et fm ind istedet for hstm.

Hattebånd med knopper

Række 1 skal være:

1: 1 lm Hækl en knop i første m (fm i næste m, knop i næste m). Gentag parentesen rækken ud. Saml med km i første m.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 735, der følger denne blog