h1

Hæklenålene gløder

17. april 2009

Det er ikke fordi nålene ligger stille herhjemme at jeg ikke poster så meget om igangværende projekter. Det er fordi de indtil videre må holdes lidt hemmelige, da det er bestillinger – har gang i to veste til kvinder til en bog, der skal komme en gang næste år. Meget spændende at få lov til! Det er en stor udfordring – hidtil har det jo mest været i børneafdelingen jeg har slået mine folder. Men helt hemmeligt behøver det ikke være!

Her et lille smugkig på den ene: 2009-04-17_115532

Vest 1: Denne vest er næsten færdig, den er hæklet i det lækre Silkbloom fino fra BC Garn, som jeg er meget forelsket i. Det giver et flot fald og er meget blødt med et fint skær af morbærsilke. Det er en blanding af uld og silke, og de her blandingsgarner er jeg helt solgt til.  Man skal lige vænne sig til at hækle i det – det er på en eller anden måde næsten for blødt. Jeg synes man hækler langsomt i det, men resultatet bliver lækkert. Går og aer vesten jævnligt, når jeg ikke lige hækler på den. Mønsteret er det jeg også brugte til baby-smækbuskerne – nok mit yndlingsmønster for tiden – bølgemønster i relief – elastisk, enkelt og smukt.Vesten bliver blød og tætsiddende med et bindebånd og en kant i en kontrastfarve. Er stadig meget spændt på om det bliver superfedt eller bare supersærligt!! :-O

Vest 2: Den er kun på tegnebrættet indtil videre. Men garnet er Lucca – også fra BC-garn. Det har jeg ikke prøvet før, så jeg var spændt på om det ville fungere godt at hækle med. Jeg er meget positivt overrasket. Det er superblødt og giver veldefinerede mønstre. Det er meningen at mønsteret skal være helt enkelt og fokus skal ligge på formen. Har gang i forskellige prøver – prøver at beslutte mig for struktur eller relief? Og så er jeg i gang med at forsøge mig med at hækle om hjørner. Det er ikke helt ligetil at regne ud, hvor meget der skal tages ud til en vest, der har afrundede forstykker. Så jeg prøver mig frem.  Hvis nogen har en genialt tip er jeg meget lydhør!🙂

2009-04-17_1153202009-04-17_1153011

5 kommentarer

  1. Det ser meget spændende ud. Har selv puslet med tanken om veste til pigerne i bøglemønster i forskellige farver, men så gik der blomster i den i stedet. God arbejdslyst.


  2. Hej Sidsel

    Det ser meget spændede ud, og hvor er det sejt, at su sidder og laver modeller til en bog!!!!

    M.h.t. udtagninger kunne du hækle efter snitmønster. En idé jeg har fra Lis Paludans Fri hækling.

    Håber, vi en dag får lov at se resultatet :O)

    Rikke


  3. Resultatet skal jeg nok vise frem! Er nu næsten færdig med vest 1 og har fundet på noget sjovt, som jeg glæder mig til at vise. Skal lige tjekke med forlaget hvor meget jeg må vise frem på forhånd. Ved ikke hvordan de stiller sig til det.
    Den anden er også godt i gang – jeg har fundet ud af det med at hækle om hjørner ved at prøve mig frem og det ser ud til at lykkes. Så det bliver en måske lidt 70’er-agtig vest i formen, men farven er helt klart 2009.🙂
    Det glæder mig at I synes om det!


  4. […] krogen Det hele er hækling « Sommerglød Endnu en forsmag april 28, 2009 Vest 1 er færdig og venter nu kun på en blid dampning og presning. Må lige vise en sjov detalje jeg […]


  5. […] Vest 2 – sneak peak maj 14, 2009 Her viser jeg en lille forsmag på Vest 2. Den er jeg blevet ret glad for, selvom der selvfølgelig er nogle ting jeg nu vil lave om… […]



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: