
Bog nr. 2
12. april 2010Mens jeg venter på at forlaget gør noget ved bogen med baby-opskrifter er jeg gået i gang med endnu et bogprojekt. Det er rigtigt sjovt! Jeg elsker den sprudlende idefase hvor jeg eksperimenterer og leger med garn og udtænker koncepter osv. Den næste bog bliver meget mere konceptpræget og det bliver ikke til baby, men lidt af hvert til alle.
Jeg vil udgive den selv – på eget forlag. Jeg har jo siddet og regnet lidt på det, og det hænger meget bedre sammen økonomisk. Og jeg er jo selv en gammel forlagsrotte, så det tekniske ser jeg ikke som det største problem. Det føles bare bedre selv at bestemme det hele og ikke være afhængig af andres vægelsind!
Jeg er allerede færdig med 7 af bogens projekter inkl opskrifter, så den er godt på vej. Men meget betegnende er det de større projekter der mangler, så der er stadig noget tid endnu før jeg kan gå i gang med fotograferingen og opsætningen.
Ganske snart vil der komme små smagsprøver… måtte bare lige af med lidt overtryk af begejstring! 🙂
Det lyder altså rigtig spændende med dine bøger … jeg vil glæde mig til de små smagsprøver !!
KH Jytte 🙂
Det er supersejt, at du laver din egen bog, og jeg er også rigtig glad for, at du laver en med blandet godt til os alle sammen. Glæder mig til at følge processen her fra sidelinien!
KH Rikke
Hej hvornår regner du med at bogen med babyopskrift-bogen udkommer?
Har nemlig lige fået en nevø som skal have en ting!
Hej Pernille
Jeg har lidt bøvl med forlaget, så jeg kan ikke give et præcist tidspunkt. Jeg regner med at presse et svar ud af dem i næste uge… jeg gider heller ikke vente mere 🙂
Vh Sidsel
Jeg har fået begge bøger som gave idag, og er meget glad for dem.
Tak for det store arbejde du har lagt i dem, altid en fornøjelse at besøge din hjemmeside/blog.
Mange hilsner fra
Lene Schønemann
Kære Lene
Det er jeg super-glad for at høre. 🙂
Jeg håber du får glæde af dem.
Forårshilsener
Sidsel