
Min lille pandaunge
5. marts 2011Luna ville være panda til fastelavn og jeg benyttede straks chancen til at gribe hæklenålen og hækle en panda-hat. Det kan jeg da finde ud af og den fik jeg lavet i god tid.
Dragten bliver til gengæld lavet på en halv time i allersidste øjeblik. Et stk hvid fleece og et stk sort. Hurtigt sy en rummelig sort dragt målt efter hendes flyverdragt. Skæv nåja… pyt. Hov, hvordan skal hun egentlig komme ned i den? Nå, klipper en åbning i ryggen og syr en knap i. Hov, måske var det smart at sy det hvide på, inden jeg syede det sammen?! Hmmm, hey tekstillim – det kan da nok holde.
Well, er ikke så kvik med en symaskine, men det lykkedes da med hiv og sving, og eftersom hun havde den på hele dagen i børnehaven må det betegnes som en succes 🙂
Skriv et svar