h1

Blødt til baby: Kyse med muslinger

20. marts 2011

Nogle vil måske genkende denne kyse… det startede for lang tid siden, da min Luna var ganske lille. Senere blev den videreudviklet og lagt ud som gratis opskrift på Ravelry. Den blev ret populær og hæklet i mange sjove variationer. Det inspirerede mig til at videreudvikle og forbedre den lidt, til den version, der nu er i bogen.

Den er hæklet i tyndt uldgarn fra BC garn: Lucca fino i en fantastisk koralrød farve og en kant af Semilla fino i en lyserød tweed (samme farver som kjolen). Til sommerbrug vil den være perfekt i Rasmillas yndlingsgarn eller tilsvarende.

 

 

12 kommentarer

  1. Hej Sidsel,
    du skriver at opskriften fås gratis men jeg kan ikke se hvor?
    Det er lige sådan en hat jeg har ledt efter.
    mvh Tina


  2. Du kan finde den på Ravelry (klik på link) på engelsk. Men du skal være hurtig, for den bliver snart fjernet. Ellers kan du finde den i min bog “Blødt til baby”, som du kan låne ganske gratis på biblioteket, hvis du da ikke vil eje den🙂

    Vh Sidsel


    • Tak for hurtigt svar. Du er meget populær på biblioteket kan jeg fortælle dig, så jeg står i kø. Jeg kunne ikke få linket til at virke før men vil prøve igen.
      mvh Tina


  3. Nu virker det!
    Nu prøver jeg lige om jeg stadig kan lide at hækle, så skal jeg måske have din bog. Jeg hæklede som teenager og har fået lyst igen til baby.

    mvh igen!


  4. Håber du får lyst til mere! Det er herligt at hækle🙂


  5. Jeg kan simpelthen ikke forstå mønstret på de her muslinger. Det er 2. række jeg går kold på. Kan du på en eller anden måde udpensle det for mig?


  6. Hej Anne

    Jeg skal prøve🙂
    Når du starter på 2. række, starter du midt i en musling og hækler en halv musling (3 lm, 1 stm). Dernæst hækler du en fm i næste m. Nu har du så en halv musling. Den næste musling hækler du ved at hækle 3 stm i næste m og en fm i masken derefter. Hvis du er med så langt, kan du nemt hækle resten. Prøv det lige og spørg bare igen, hvis du har brug for det.

    Mvh Sidsel


    • Hej Sidsel

      Tak for hjælpen, det virkede! Håber ikke du er træt af mig, men nu sidder jeg fast igen. Jeg er nået til at skulle i gang med række 12 og min maske på nålen er en fm lige mellem 2 muslinger. Jeg forstår simpelthen ikke hvad det er jeg skal nu? Skal jeg lave kædemasker hele vejen op til toppen af den næste musling?
      Håber du kan hjælpe mig🙂
      Endnu engang tak for din hjælp.

      Mvh Anne


  7. Hej Anne

    Godt, så er du jo nået langt!
    Du har forstået det helt rigtigt – du skal lave kædemasker i hver maske, indtil du når til toppen af muslingen.

    Mvh Sidsel


  8. Hey Sidsel

    Jeg har også lige et spørgsmål.
    Jeg er også nået til række 12. Har fundet ud af at lave kædemasker til toppen af muslingen og derefter 7 db stm i fm. Derefter står der at man skal lave en fm i midten af næste musling, men så synes jeg der kommer et stort hul? Når der står i midten af muslingen er det så imellem de to muslinger eller på toppen af næste musling?
    Kan slet ik få det til at se rigtig ud🙂

    Mvh. Ida


  9. Hej Ida
    Du skal ikke hækle 9 dbstm i toppen af muslingen, der skal du hækle en fm. de 9 dbstm skal hækles i fm (i dalen).
    Du hækler muslinger i “dalene” og fm på “toppene” – dermed fylder man “hullerne” ud. Kan det billede hjælpe dig? Ellers spørg igen.

    Mvh Sidsel


  10. Hej Sidsel, opskriften er så fin – men jeg er stødt i problemer – jeg er i række 12 og har hæklet kædemasker, men når jeg så har hæklet omgangen rundt med dB stm og fm så ved jeg simpelthen ikke hvor jeg skal slutte igen – der hvor den sidste kædemasker er på toppen af muslingen eller i starten med kædemasker som er i dalen? Når jeg så prøver række 13 sys Jeg der kommer et stort hul og jeg kan ikke få ‘fjernet’ endnu en musling så antallet falder. Kan du hjælpe?🙂



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: