h1

Mens vi venter på foråret…

8. marts 2013

Glæder mig til foråret for alvor bider sig fast. Man kan virkelig mærke forandringen i lyset, nu mangler vi bare temperaturen. Og mens vi venter, kan man passende fordrive tiden med at hækle sig nogle små venner at vente sammen med.
Jeg er næsten færdig med denne søvnige ræv, der er tænkt til at bo i min datters fodende.
ræv
Jeg er jo lige i gang med at få mine amigurumi-teknikker pudset af, inden jeg skal undervise i det lørdag d. 23. marts inde i Sommerfuglen.
Hvad du vil lære på kurset:
– dobbeltringen – den særlige “magiske ring” man bruger til amigurumi
– at hækle striber uden hak og andre farveteknikker
– usynlige udtagninger og indtagninger
– hvordan man får garnenderne til at forsvinde, efter man har broderet øjne på
– hvordan man syr kropsdelene pænt sammen
– og selvfølgelig de grundlæggende principper i de forskellige former
– forskellige typer hæklede øjne, ører og den slags
– hvordan man broderer et nuttet ansigt
– og forskellige andre teknikker til finish og lir

Lidt afhængig af hvor erfarne kursisterne er, vil jeg vise, hvordan man former sin hækling udover kugler, cylindere og den slags, så man kan forme ansigter med lange snuder, store kinder eller hvad man nu går og drømmer om.

Målet er, at man efter kurset skal kunne tegne en figur man gerne vil hækle, og så hækle den.

13 kommentarer

  1. Uhh det lyder spændende. Det må jeg vist lige overveje🙂


    • Jaaaa! Kom og vær med🙂


  2. Ej en fin ræv:-) Deler du opskrift senere??
    Vi ses på hæklekursus i Somnerfuglen D.23 marts- glæder mig MEGET:-) God weekend. Kh Kamilla


    • Ja, den kommer i en lidt anden version i en kommende bog. Men efter kurset kan du jo helt selv🙂


  3. Jeg er vild med den ræv! Meget trætte arme den har. Hækle nogle at vente med. Det skal man nemlig, og så kan man nynne den her imens: http://youtu.be/pAyKJAtDNCw


  4. Det lyder hyggeligt. Hvornår er det? Hvor melder man sig til? Og hvad koster det?


    • Glem at jeg spurgte. Jeg har fundet linket🙂


      • 🙂


  5. Vil gerne bede om en jyde udgave;-)


  6. Kommer på Fanø Strikkefestival, Josefine🙂


  7. Hej Sidsel,
    Jeg overvejer lidt at tage med på dette kursus da jeg synes at det lyder spændende i forhold til selve teknikkerne. Dog er jeg ikke som sådan interesseret i at lave de små figurer, men selve teknikkerne kan vel også bruges på andre hækle-opgaver? (Jeg tænker på teknikkerne usynlig ind og udtagning, farveskift og det at kunne lave en tegning om til en hæklet figur.)


    • Hej Sarah

      Du er meget velkommen. Jeg vil dog sige at jeg på kurset selvfølgelig vil fokusere på teknikkerne som de anvendes til tøjdyr. Dermed ikke sagt at du ikke vil få noget ud af det. Jeg har lært meget af at hækle amigurumi, som jeg bruger på andre ting. Men der gælder andre “regler” for amigurumi og beklædning (det ene skal fx være meget fast og det andet så blødt og elastisk som muligt) og det vil selvfølgelig spille ind på valget af teknik.

      Mvh Sidsel



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: