
Mirabilis – en hæklet nederdel
2. august 2013Jeg har designet en nederdel til piger for garnfirmaet Filcolana. Den er hæklet i et af mine yndlingsmønstre, nemlig harlekintern eller dobbeltmuslinger, som de også hedder.
Min datter har haft prototypen til nederdelen i lang tid og det har helt klart været en yndlingsnederdel.
Den er hæklet i uldgarnet Arwetta, hvor der er rigtig mange farver at vælge imellem.
Opskriften er ganske gratis at hente hos Filcolana (klik på billedet og scroll ned for at finde linket).
Jeg håber at mange små piger får den i deres efterårsgarderobe 🙂
Flot nederdel, men jeg kan ikke hente opskriften – den siger fejl ved åbning 😦
Hej Puk. Jeg troede kun det var min Mac, der var sær. Den måde jeg klarer den på, er at klikke på linket under billedet – så får jeg filen hentet, men jeg er nødt til at omdøbe den til endelsen pdf (altså fjerne doc) for at se den. Håber det lykkes 🙂
Hvad med damer, vi elsker også nederdele
Tjoo, hvem ved om der kommer en i voksenstørrelse en dag 🙂
[…] går hurtigt! Begisa Hildebrandt har netop hæklet nederdelen Mirabilis. Hun har brugt garnet “Regia 4-fädig Color” og noget strømpegarn. Den bliver jo […]
Øv jeg kan ikke åbne den 😦 har prøvet at ændre fra doc til pdf, dog stadig uden held.
Den side kan ikke findes – øv
Hej Kit. Her er et opdateret link 🙂
http://filcolana.dk/da/node/575
ER der en der kan forklare mig hvordan jeg laver de der opslagningsfastmasker? Jeg kan slet ikke få det til at lykkedes. Måske er der en der kan forklare det på en anden måde?? 🙂
Hej Rikke. Prøv at klikke på “videoer” ude til højre under “kategorier”. Håber det lykkes 🙂
Mvh Sidsel
Gid den nederdel dog kom i en str. 12 år
Hvordan dælen får jeg den lille omkreds ( str. 4-5 år) 54 cm op om måsen på min ellers så spinkle 4 årige?
Hvordan er påtagningen tiltænkt?
Har hæklet den første musling- godt nok i knapt så elastisk bomuld, men selv i uld kan den ikke bliver lang nok. Glæder mig til at komme i gang nemlig😉
Du hækler nok lidt for stramt 🙂 Har du tjekket hæklefastheden? Og bomuld er netop uelastisk så der skal der være bedre plads