h1

Barkcardigan crochet-along

17. marts 2020

Nu hvor vi står midt i en vild sundhedskrise, har man brug for at få tankerne beskæftiget med noget andet. Håndarbejde er en god måde at distrahere hjernen på, så angst dæmpes, og man kan tænke på noget andet. Nogle vil have fået mere tid, andre har fået markant mindre tid til håndarbejde. Mit arbejdsliv er ikke blevet så meget anderledes – bortset fra at messer og undervisning selvfølgelig er aflyst.

Selvom der er brug for social afstand, har vi stadig brug for at være “sammen” – og der er de sociale medier en gave. Jeg har overvejet forskellige muligheder for crochet-alongs og er landet på at hækle Barkcardigan. Det er en digital opskrift, så ingen grund til at sende bøger afsted – jeg er selv ramt af corona (formentlig), så jeg render ikke ned i pakkeshoppen selv, så der er for besværligt med en opskrift fra en af bøgerne. Og så kan jeg se at der er mange, der har købt opskriften for nylig, så mon ikke der er nogle stykker, der har lyst og overskud til at være med.

Denne crochet-along kommer til at foregå på Facebook i gruppen “Barkcardigan og -trøje”. Så der kan du melde dig ind, hvis du gerne vil være med.

Du kan hækle efter opskriften som den er, eller følge med mig i et lille eksperiment! Jeg har tænkt mig at prøve med en lidt ændret version. Den vil være uden ribkant foran (man kan tilføje en senere, hvis man vil), og så vil der være udtagninger på forstykket, så der er bedre plads til barmen og maven. Da det er et eksperiment, kan man risikere at skulle pille op undervejs, men det bliver man jo bare klogere af 😉 Ellers kan man vente til jeg har lavet fejlene og lært af dem.

Undervejs vil jeg poste videoer og fotos, der kan hjælpe dig igennem de udfordrende punkter. Og så kan vi følge med i hinandens fremskridt og blive inspireret af alle de forskellige versioner. Jeg glæder mig og håber, du har lyst til at være med! 🙂

Startdato: 23. marts 

Uge 1: Garnvalg og hækleprøve

Uge 2: Opslagning og begyndelse på bærestykke

Uge 3: Sætte af til ærmer og fortsætte på kroppen

Uge 4: Hækle ærmer

 

 

Advertisement

2 kommentarer

  1. Hej Sidsel Det lyder tillokkende😃 jeg har opskriften, købt da du udgav den, har også hæklet den , men den blev lidt stor og jeg forsøgte at filte den let ( jeg arbejder meget i filt) men det blev aldrig helt godt. Jeg har nok glemt en hækleprøve🤔😉 Nå kunne godt tænke mig at spørge dig ,hvor meget garn vil du tro til en lidt kortere udgave? Vil helst bruge fra “ lageret”. Vh Anne Marie

    Sendt fra min iPad

    > Den 17. mar. 2020 kl. 09.54 skrev På krogen : > >  >


    • Vil tro 2/3 af mængden i opskriften til en kort model – det kommer selvfølgelig an på hvor meget kortere? Jeg har lavet en helt kort og den vejer 280 g, mens min barkcardigan i lang vejer 450 g
      Mvh Sidsel



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: