Archive for the ‘Færdigt 2008’ Category

h1

Klokkeblomsthat

4. april 2008

Luna har fået en lille forårshat, som er blevet ganske yndig.

2008-04-02_084328.jpg

Når hun ligger i sin barnevogn har den dog med at glide ned i øjnene! Det gør alle hendes huer faktisk, er der nogen der kender et råd for det? Udover at bruge viklen i stedet for barnevognen 🙂

2008-04-03_120123.jpg

h1

Luna in the sky with diamonds

27. marts 2008

Så blev en ny version af hippiekjolen færdig – denne gang knap så hippie og faktisk ikke til Luna, men til en anden lille pige. Som det ses er den lidt for lille til Luna. Opskriften følger snarest – jeg skal lige hitte ud af en smart måde at lægge den ud på så det ikke fylder alt for meget og så den er nem at printe ud. Jeg synes den er blevet rigtig sød og jeg må straks i gang med en større version som Luna kan passe.

luna-27-03_001.jpg

h1

Hippiekjole færdig

9. marts 2008

Der er faktisk noget tid siden jeg blev færdig med hippiekjolen, men jeg er ikke blevet tilfreds med den pga. farverne, der slet ikke spiller. Men tøsen ser jo sød ud i hvad som helst! Jeg har planer om at lave den igen i bomuldsgarn og nogle bedre farver. Har købt garnet over nettet og venter spændt på det. Prinsessen er gået i barnevognsstrejke, så vi kommer ikke så meget omkring, så gudskelov for nettet. Denne gang har jeg husket at skrive opskriften ned undervejs, hvis nogen skulle være interesseret. Men den kommer først, når jeg er færdig med den nye…

hippiekjole.jpg

Jeg har også lige fotograferet en lille trøje som jeg oprindeligt hæklede til en venindes datter – designet er Rachel Søgaards og opskriften kan hentes her. Ærmerne bør nok være lidt længere end jeg har lavet dem, hvis den for alvor skal være varm. Men den er herlig nem at hækle og med minimal sammensyning (som er keeeedeligt).

gron-troje.jpg