Archive for the ‘Hæklebøger’ Category

h1

Ny bog på vej!

11. september 2017

Snart udkommer min nye bog med hæklede sjaler. Og som hver gang der kommer en lille ny, glææææder jeg mig. Samtidig med at jeg altid frygter det lidt (hvad nu hvis der er en masse fejl i?)

Men nu er trykkeriet i gang og jeg må bare krydse fingre. Bogen indeholder forskellige sjaler/tørklæder i mine yndlingsmønstre. Så der er selvfølgelig bølgemønster, barkmønster og bladmønster og så nogle nye som mosaikmønster og skyggemønster.

Det er altid lidt sjovt at se den færdige samling modeller – de udtrykker jo meget ens egen stil og smag. Helt karakteristisk for mig er de fleste af sjalerne blå og ensfarvede! Der er dog et enkelt sjal der er hæklet med hele 2 farver. Det er sjalet sejl, der er assymmetrisk og formet med forkortede rækker.

sejl1 lille

Det er en sjov teknik og jeg er sikker på at der er nogle mere farverige hæklere derude, der kan sammensætte nogle skønne sejl med meget mere end to farver! 😀

Alle de blå-grå farver! Er det ikke bare dejligt 😉

Bogen udkommer i næste uge og du kan forudbestille bogen allerede nu i min webshop. Den koster 159 kr og til de første 10 er der fri fragt.

Jeg håber I vil nyde opskrifterne og bære over med mig hvis der er fejl.

Advertisement
h1

Hækleværk – ny hæklebog!

13. november 2014

D. 26. november udkommer min nye bog “Hækleværk”! Hvor jeg dog glæder mig vildt til denne dag 🙂

Bogen indeholder modeller til kvinder – både sweater, kimonojakke, poncho, mindre trøjer, huer og halsrør – og jeg glæder mig til at vise det hele frem. Det kommer drypvis i løbet af den næste tid. Er så spændt som et lille barn til juleaften!

hækleværk forside

h1

Ny grundbog til hækling

4. marts 2014

Så er den her – den nye grundbog om hækling, der kommer omkring alle de mest gængse teknikker. Den er efter min mening langt bedre end Politikens Hæklebog.
Hæklerens store teknik- og mønsterbog rummer, som navnet antyder, teknikker og mønstre. Den kan bruges som opslagsbog og inspiration for den øvede hækler og som en bog, der hjælper én rigtig godt i gang for begynderen.

Den er oversat af mig, og jeg har hermed gjort mig selv arbejdsløs… for hvad skal jeg nu undervise i? 😉

Den koster 229 kr og kan købes mange forskellige steder. Jeg har den også i min egen lille shop, så kig ind 🙂

foto 5

For eksempel kan du læse om, hvordan du syr eller hækler firkanter sammen til tæpper (og der er seføli også opskrifter på forskellige firkanter, sekskanter osv)

foto 1

 

Der er en kortfattet vedledning til tunesisk hækling – som også kaldes hakning.

foto 2

 

Der er opslag for eksempel om knaphuller!

foto 3

 

Og så er der selvfølgelig en masse forskellige lækre mønstre, der er lige til at bruge til tørklæder, tæpper og alt muligt andet.

foto 4

 

h1

Under træet ligger der en hæklebog

16. december 2013

Husk at du skal bestille i dag eller en af de nærmeste dage for at være sikker på, at julegaven når frem i tide. Jeg tror at Lutter Løkker kommer til at ligge under mange juletræer i år 🙂 Men se også her i min lille butik om der er andet der kan friste.

Heldigvis er der en række garnforretninger, der har Lutter Løkker og andre hæklebøger hjemme, så du behøver ikke være afhængig af postbudet.

forside 3d

h1

100 blomster på lager igen

18. september 2013

Så er andet oplag af 100 blomster i hækling og strik kommet på lager hos Turbineforlaget, så de kan bestilles igen 🙂

Du kan købe den af mig her eller i flere velassorterede garnforretninger og boghandlere!

100 blomster forside lille

h1

100 blomster… udkommer i morgen

18. oktober 2012

Jeg håber, at denne bog kommer til at ligge under rigtig mange juletræer i år! Den kan købes fra i morgen alle mulige steder, hvis du kunne tænke dig et signeret eksemplar eller bare har lyst til at købe den af mig, kan du gøre det i min Amiobutik (husk at skrive en kommentar, hvis du vil have en hilsen i bogen). Jeg har kun et begrænset antal bøger til salg. DER ER FLERE I BUTIKKEN IGEN 🙂

“100 blomster i hækling og strik” er den bedste hækle/strikke-bog med blomster, som jeg har set. Opskrifterne gør brug af interessante teknikker, som man sagtens kan bruge i mange andre sammenhænge. Jeg har lært rigtig mange nye tricks, som jeg nu bruger i alle mulige andre sammenhænge.

Hvis du er garnforhandler og gerne vil have bogen i din butik, så ring enten direkte til Turbineforlaget og spørg efter Lotte Winther eller skriv på bogholderi@turbine.dk

h1

Næ, se hvad der var i kassen!!!

28. september 2012

Der kom en kasse i dag – og den var fuld af dejlige, dejlige bøger! Jeps “100 blomster i hækling og strik” er trykt og klar til at blive nydt. Den rammer boghandlere og garnforretninger fra d. 19. oktober. Det må fejres med en kop kaffe 🙂

h1

Jeg xxx selv

11. maj 2012

En af mine absolut favorit-hæklebøger er “Jeg hækler selv” fra dengang Politikens Forlag faktisk udgav gode fagbøger. Den er fra 1971, og det bærer opskrifterne selvfølgelig præg af, men den er fyldt med information, som man ellers ikke finder i moderne hæklebøger på dansk. Det er den jeg primært slår op i når der er noget jeg skal finde ud af og det var den der for alvor satte mig på sporet af at hækling kunne være andet end triste fastmasker og stangmasker i rækker.
Jeg har også “Jeg broderer selv” og “Jeg syr selv” – den første har jeg ikke brugt så meget tid med, så jeg ved ikke hvor god den er endnu. Men sybogen synes jeg ikke var så anvendelig. Men den jeg mangler for at gøre serien komplet er selvfølgelig “Jeg strikker selv” – er der nogen der ved om den er værd at investere i? Er det primært et kuriosum eller er den brugbar?

h1

Nææ er det ikke? Jo det er “100 blomster i hækling og strik”

23. april 2012

Sidder lige og ser plotterprints igennem på denne herlige bog, som jeg har oversat og som udkommer ganske snart. Så hvis man ikke har have, kan man alligevel fylde sin sommer med blomster, insekter og grøntsager 🙂
Jeg glæder mig til den udkommer – jeg ved at mange har købt den allerede på engelsk, så jeg håber der stadig er nogle der har lyst til at købe den på dansk! Men det er altså også en fed bog, så jeg kan godt forstå at mange ikke har kunne vente.
Julia har hjulpet mig med at læse strikkeopskrifterne igennem – er jo stadig blot en novice, når det kommer til strik.


Jeg elsker de her opslag hvor blomsterne er ordnet i farver.

Den er bestemt noget at glæde sig til – dejligt at den omsider kommer på dansk!

h1

Hakning og gobelinhækling

21. oktober 2011

Har været på indkøb… jeg er nok lidt af en tekniknørd. Det tænder mig at lære nye teknikker. Længe har jeg tænkt på de her to gamle teknikker og leget lidt med tanken, men nu skulle det være, og jeg har investeret i bøger og udstyr. Jeg glæder mig til at lege!

Mens jeg venter på mine seje hakkenåle, vil jeg gå i gang med gobelinhækling. Det er i øvrigt lidt sjovt… på svensk hedder det påtning eller smygmaskvirkning, på norsk pjoning, men på dansk hedder det gobelinhækling. Pretentious, moi?

Jeg tror jeg vil kalde det kædemaskehækling.

 

 

Og se her, de første har allerede hæklet et par ting fra 3-d hækling!

Julia har hæklet efterårsblade og en sløjfe

Jeanetta har hæklet huen i bølgemønster