Archive for the ‘Hækleopskrifter’ Category
9. maj 2019
Noget at det sjoveste jeg ved er at opfinde et nyt hæklemønster. Jeg elsker processen med at tegne, hækle prøver, tegne og regne og hækle flere prøver, indtil det fungerer. Når så jeg har udviklet mønsteret, kan jeg begynde at bruge det til alt muligt andet sjovt. Tulipanmønsteret opstod mens jeg havde travlt med at hækle det mønster, der er på bagsiden! Sådan er det så sjovt nogle gange. Jeg var i gang med det her flamme-lignende mønster og synes det var begyndte at fungere rigtig fint, men så begyndte jeg at lægge mærke til bagsiden … og den var lige lidt flottere.
Først blev det en tulipanpude – det er den enkleste opskrift at skrive (og også at hækle). Derefter blev det så et tulipantæppe, hvor designeren skal tænke lidt mere, fordi det skal være en kant, og mønsteret skal afsluttes pænt i siderne. Fordelen ved et tæppe er, at man får lov at nyde begge sider af mønsteret, så der behøver man ikke vælge, hvad der er ret og vrang.
Tæppet i opskriften er et babytæppe i størrelse 70 x 100 cm, men jeg beskriver i opskriften hvordan du kan hækle det større eller mindre. Jeg drømmer om en dag at finde tålmodigheden til at hækle et tæppe i stort format til sofaen. Tæppet har en lækker tyngde, som får det til at føles trygt og rart at ligge under.
Det er hæklet i Anina fra Filcolana (100 % superwash uld, 210 m/50 g). Det er et skønt garn til hækling og lægger sig virkelig flot i reliefhækling.

Lagt i Hækleopskrifter, Opskrifter, Til baby, Til hjemmet, Uncategorized | med emneordet crochet, hæklet babytæppe, hæklet tæppe, hækling, hekla, hekle, tulipanmønster, tulipanpude, tulipantæppe, virka | 2 Comments »
29. marts 2019

Det er en fantastisk følelse når en leg med masker resulterer i et nyt og interessant mønster. Oprindeligt var det faktisk bagsiden af tulipan-mønsteret jeg arbejdede med som retside (jeg skal nok vise den frem en dag)… men den anden side viste sig at tale mere til mig. Så derfor blev vrangsiden til retsiden.
Mønsteret er hæklet i reliefstangmasker – det er helt almindelige stangmasker bortset fra at de hækles rundt om stangen i stedet for i maskeleddene som normalt. Det er faktisk nemmere og hurtigere end almindelige stangmasker. Der hvor mønsteret kan give udfordringer er når der skal hækles i indtagningerne. Her gælder det om at holde tungen lige i munden og sørge for at huske at hvis der er lavet en indtagning på foregående omgang, så er to masker blevet til én, og der skal ikke hækles omkring begge “ben” af indtagningen. Min erfaring siger mig at det typisk er den fejl folk laver.
Navnet var jeg længe i tvivl om – det ligner jo lidt forskellige ting afhængig af hvilken retning man ser det fra. Først og fremmest syntes jeg det ligner planten Vibeæg, men da jeg gerne ville have det samme navn på dansk og engelsk, var det der Æ lidt irriterende. Derfor viste jeg et billede frem til mine følgere på Instagram og Facebook, så jeg kunne høre hvad de så i mønsteret. Langt de fleste så TULIPANER! Men der var mange andre muligheder, som fx fiskehaler. Det engelske tulip ville jeg dog gerne undgå fordi det bare minder mig om pølser! (reklamens magt!). Så derfor hedder mønsteret Tulipan.
Jeg glæder mig til at bruge mit nye tulipanmønster til alle mulige forskellige ting. Indtil videre er der et babytæppe på vej i mønsteret, men en hue, et sjal og en cardigan er da også oplagt. Jeg håber du vil nyde mønsteret lige så meget som jeg.
Lagt i Hækleopskrifter, Til hjemmet, Uncategorized | med emneordet crochet, crochet pillow, Hækleopskrift, hæklet pude, hækling, pude, reliefstangmasker, tulipanmønster, tulipanpude | 3 Comments »
2. maj 2017

Så er opskriften på det hæklede tæppe “Lind” testhæklet og klar til køb 🙂
Tæppet er i et skønt reliefmønster der er flot på begge sider.
På den ene side er der bladmønster og på anden side et flot bølgemønster.
Det ser kompliceret ud, men tæppet er ikke så svært at hækle. Der er en logik i mønsteret som man opdager undervejs.
Mit tæppe måler 90 x 115 cm og til det brugte jeg 14 nøgler Pernilla fra Filcolana, 100 % uld, 170 m/50 g. Det bliver et lækkert tungt og varmt tæppe og lige tilpas stort til brug over benene i sofaen (så man behøver ingen baby for at kunne bruge det 😉 I opskriften er der også tip til at hækle tæppet i andre størrelser.
Du kan købe opskriften i min webshop eller på Ravelry.
Lagt i Hækleopskrifter, Til hjemmet | med emneordet babytæppe, bladmønster, bladtæppe, crochet, hakeln, haken, hæklettæppe, hækling, hekling, tæppe, tejer, virka, virkning | 3 Comments »
13. marts 2017
Så er der en ny opskrift i shoppen på en lækker hæklet pude med blade og tekstur.

Sidsel Sangild design
Pudebetrækket hækles rundt, hvilket gør mønsteret langt nemmere at hækle.
Opskriften består af skriftlige instruktioner og et diagram og selvom det måske ser svært ud har mønsteret en indbygget logik, der gør det nemt at hækle og huske.
Garnet er Anina (210 m/50 g) fra Filcolana og der skal bruges 5 nøgler
Målet er passer til en 40 x 40 monteringspude.
Opskriften koster 50 kr og kan købes i min webshop.
Lagt i Hækleopskrifter, Opskrifter, Til hjemmet | med emneordet blade, bladmønster, crochet, hakeln, haken, hækle, hækling, hekling, pude, tejer, tekstur, virka, virkning | 18 Comments »
27. juni 2016
I dag klapper jeg mig selv på skulderen… jeg har nemlig for første gang i mit liv færdiggjort et hæklet tæppe. Det er blevet til dette pixeltæppe, som godt nok havde mange ender at hæfte, men faktisk var overraskende sjovt at hækle.
Jeg har altid været så imponeret over jer, der hækler tæppe efter tæppe af firkanter som møjsommeligt sys eller hækles sammen med fantastiske resultater, men jeg er ikke vanvittig vild med at hæfte ender eller at hækle den samme firkant flere gange. Så derfor er det hidtil blevet ved tanken.
Min første tanke var at hækle et tæppe, hvor man undgik at hæfte så mange ender, men hvor det stadig havde nogle farver at lege med. Og det kan man stadig, hvis man bare hækler trekanten med alle plusserne ensfarvet i stedet. Men jeg synes det var lidt fedt at blande mønsteret med de ensfarvede farvefelter, så jeg måtte bare bide tænderne sammen og hæfte alle de mange ender – puha.
Jeg har hæklet det i Hverdagsuld fra Tusindfryd (150 m/50 g) som er et rigtig fint garn til tæpper. Jeg synes det er blevet lækkert blødt og luftigt.
Opskriften koster 40 kr og kan købes på dansk eller engelsk i min webshop eller i min butik på ravelry.
Lagt i Hækleopskrifter, Til hjemmet | Leave a Comment »
17. juni 2016
Vinkel-familien har fået endnu et medlem – Vinkelpuden.

Den er supernem at hækle og det er sjovt at eksperimentere med forskellige farvesammensætninger. Jeg har hæklet den i Peruvian Highland Wool fra Filcolana – og den er smuk også efter længere tids brug i pudekampe og jorden-er-giftig.
Den kan købes i min webshop (hvor man nu kan betale med kort 🙂 eller på Ravelry for den nette sum af 30 kr. Den fås på dansk og engelsk (og snart også svensk!)
De andre medlemmer af familien er vinkelvarmere:

Og vinkelhue og -tørklæde


Det er altid sjovt at se hvor meget forskelligt man kan få ud af et mønster – og lige for tiden eksperimenterer jeg med nye varianter af det. Det glæder jeg mig til at vise mere af 🙂
Lagt i Hækleopskrifter, Til hjemmet, Til kvinder, Uncategorized | Leave a Comment »
10. april 2015
Sweateren Bark fra bogen Hækleværk er blevet ret populær, men mange har efterspurgt en cardigan-version. Og nu er den omsider klar. Jeg synes faktisk det er den smukkeste ting, jeg nogensinde har hæklet….

Denne lange cardigan er skøn at putte sig i. Mohair-garnet og det åbne mønster gør at den føles let og samtidig varm. Her er den hæklet knælang, men da den hækles ovenfra og ned kan den nemt justeres til den ønskede længde.
Den hækles i ét stykke uden sammensyninger og er meget nemmere end den ser ud til.
I opskriften er der skriftlige instruktioner og diagrammer til de første rækker. Derudover er der trin for trin-fotovejledninger til hvordan man hækler reliefstangmasker og den særlige kædemaskekant, der forhindrer kanten forneden i at rulle.


Du kan købe den på Ravelry (direkte download) eller i min webshop til 50 kr.
<a href=”http://www.ravelry.com/purchase/sidsel-sangild-designs/268402″>buy now</a>
(Bemærk at lige i dag skal jeg ud at danse i aften, så køb den på Ravelry hvis du vil være sikker på at få den med det samme 😉
Lagt i Hækleopskrifter | med emneordet crochet, hækling, hekling | 50 Comments »
1. april 2015
Dette halsrør bliver aldrig kedeligt at hækle eller have på. De mange forskellige mønstre giver variation og man behøver jo heller ikke nøjes med to farver! 🙂
Det er hæklet i den gamle nordiske teknik – nordisk flerfarvehækling. Med lidt øvelse kan de fleste være med, det kræver egentlig bare at man kan hækle luftmasker og fastmasker.
Den smukke model er min søde praktikant Tina, som endnu engang har lagt ansigtet i de rette folder i hæklingens tjeneste!
Opskriften kan købes i min webshop eller på Ravelry (direkte download)

Lagt i Hækleopskrifter | med emneordet Hækleopskrift | 3 Comments »
4. marts 2015
Så blev jeg færdig med opskriften til hue og tørklæde, der matcher vinkelvarmerne! Den kan købes på Ravelry eller i min webshop.


(Jeps, det er smukke Tina TichTach, der er model!) Tørklædet er one size, men huen kan hækles i størrelse baby, tumling, barn, lille voksen og stor voksen.
Det fede ved huen er også, at du kan bruge et hvilket som helst uldgarn, da der hækles efter mål.
Huens udtryk bliver selvfølgelig meget forskelligt afhængigt af om den hækles med tyndt eller tykt garn.
Her er den hæklet i Cinnia fra Filcolana (150 m/50 g):

Opskriften er ret nem at gå til og i Peruvian highland wool går det rigtig hurtigt.
Jeg synes denne hue er et godt bud på en hue, der kan hækles til mænd, som ellers ikke er så meget til hækling. I forholdsvist tyndt garn bliver den ret cool til mænd. Jeg lokkede en fyr på café Goodlife i Stefansgade til at tage den på. Billedet viser ikke huen så godt, men måske kan man fornemme at han ser ret cool ud med huen foldet op 😉 Og han kunne godt lide den. Måske er den også noget for din kæreste?

Lagt i Hækleopskrifter | med emneordet crochet, hækle, Hækleopskrift, Hæklet hue, hækling, hekling, virkning | 2 Comments »
3. september 2014
Så er den der omsider – huen hæklet i bølgemønster – og med farveskift og orange pompom! Du kan købe den i min webshop. Eller på Ravelry. Og jeg har også inkluderet pulsvarmere, der passer til.


Det passer jo lige med at det er ved at blive sæson for huer og pulsvarmere. Huen er en variation af bølgehuen fra bogen “3d-hækling”. Der er dog ændret lidt på nogle detaljer og lagt et farveskift ind.
I opskriften finder du udover den skrevne opskrift en grundig vejledning til farveskiftet og et diagram til bølgemønsteret.

Lagt i Hækleopskrifter, Til kvinder, til salg | med emneordet Bølgemønster, Hækleopskrift, Hæklet hue, hækling | 11 Comments »