BekkiBjarnoli har lavet en fed version af huen i bølgemønster fra bogen “3d-hækling” – hun har hæklet den nederste kant i fm-rib, og det ser rigtig godt ud.
Archive for the ‘Mine opskrifter – hæklet af …’ Category

3d-hue hæklet af BekkiBjarnoli
13. september 2013
Første Mirabilis hæklet af Bergisa
14. august 2013Det går hurtigt! Begisa Hildebrandt har netop hæklet nederdelen Mirabilis.
Hun har brugt garnet “Regia 4-fädig Color” og noget strømpegarn.
Den bliver jo nærmest Charlotte Kaaesk i alle de farver!
Hun har lavet en løbegang foroven, hvor elastikken er synlig, i stedet for det som er foreslået i opskriften. Det passer godt ind sammen med alle farverne.

Cape og Due – hæklet af Tine
13. august 2013Tine er blevet helt bidt af hækling, efter at hun fik kæmpet sig igennem Capen fra 3d-hækling. Det er klart modigt at kaste sig ud i den som det første store hækleprojekt, men det lykkedes (med blod, sved og tårer) og resultatet er flot. Hun har givet den i fødselsdagsgave til sin mor (heldig mor!).
Den er hæklet i Kauni farveskiftegarn, og det passer jo godt med de lange farveskift.
Due fra Hovedstads, som Tines datter har på, er hæklet i Roving by Canard, som jo bare er et enormt lækkert garn. Ren nydelse.
Med det lidt køligere vejr kan man begræde enden på strandturene, eller bare glæde sig over at det er behageligt at hækle med uld igen. Det er bare med at komme i gang, så man er klar til efteråret. Herhjemme skal vi i hvert fald både opdateres på huer og varme trøjer.

Palmehuset – hæklet af June
12. august 2013June har hæklet Palmehuset fra bogen Hovedstads.
Hun har hæklet det i hvid, så det lige er klar en god lang isvinter (nej ikke igen, vel?). Den er hæklet i 50% merino uld og 50% acryl på nål 7 mm. Flot ser det ud og hvis vinteren bliver rigtig bidsk, kan jeg anbefale at hækle Palmehuset i dobbelt længde, så kan kulden bare komme an.
June er i gang med en juleindsamling til mennsker, der er trængte i julen. Se her, hvordan du kan bidrage og glæde andre mennesker.

Ukrudtet gror!
26. juni 2013Nogle gange kan man bare ikke stoppe igen. Det skete for Malene, da hun hæklede ukrudt fra bogen Hovedstads. Og på den måde kan man let gå fra tørklæde til kæmpelækkert sjal… man skal bare blive ved! Hun har hæklet det i Magic Wool De Luxe kuru fra yarn-paradise.com og sat kvaster i alle tre ender.
Det er så fedt at se, når andre leger videre med opskrifterne og gør dem til deres egne.

Oven vande som nederdel
19. juni 2013Tine har sendt mig dette smukke billede af hendes datter, der har annekteret Oven vande fra bogen Hovedstads som nederdel. Den er hæklet i marineblåt Luksusgarn, og det ser vildt fedt ud!
Kan godt fornemme at jeg mangler den i min garderobe…

Palmehus og due hæklet af Marie
1. maj 2013Ja, vejret er stadig uld-egnet… Marie har kastet sig over en masse af mine opskrifter for nylig og har været så sød at sende billeder.
Her er det Due fra Hovedstads i en lækker støvet lilla i Roving fra Canard. Det er et vildt lækkert garn. Jeg er så imponeret over, hvor flot det holder faconen, og at der ikke er nævneværdigt fnulder selv efter lang tids brug.
Og her er det Palmehuset – også fra Hovedstads – hæklet i Naturuld fra Filcolana, også et rigtigt lækkert og overraskende let garn, der fås i de fedeste farver. Marie har hæklet det i farven Sand med hæklenål 7.
Det er altid inspirerende at se andre versioner og den lyse Palmehus er da perfekt til dette isnende forår 🙂

Cape hæklet af Louise – også i børnestørrelse!
28. januar 2013Hvis man kunne tænke sig at hækle capen i reliefmuslinger fra 3d-hækling i pigestørrelse så er der hjælp at hente hos Louise med bloggen Ellas garn.
Hun har hæklet den både i voksenstørrelse og til sin ældste datter, og her kommer hendes hjælp til at hækle den i str. 6-8 år:
“Jeg har blot startet med 62 luftmasker og hæklet som i opskriften blot med 10 rækker muslinger og 5 rækker med reliefstangmasker i toppen. Jeg brugte kun lige knap 4 nøgler garn til den.”
Det er lidt svært at se mønsteret i det mørke garn, men det er tydeligt at se, at pigen er sød 🙂
Hendes voksenversion er rigtig flot. Det ser ud som om hun har hæklet den noget strammere end jeg har og det klær den rigtig godt.

Lun undertrøje hæklet af Hottentott
24. januar 2013Hvor er den bare pæn!
Det er den lille vest/undertrøje fra Blødt til baby hæklet af norske Lille Hottentott. Endnu en fin, fin blog som det er værd at besøge!
Er blevet helt genforelsket i dette mønster, må lave noget mere med det! Hun har hæklet den i noget tykkere garn. Det er nok sådan med Angora at det ligesom fylder meget mere end andet garn og derfor kan man ikke helt sammenligne løbelængden. Da angora ikke er så heldigt til bebser, så vælg et noget tykkere garn end i opskriften, når du hækler den.

Palmehuset – hæklet af Laila
3. januar 2013Jeg var så heldig at have besøg af Laila på en workshop inde i Sommerfuglen. Hun havde allerede hæklet en flot version af “Den røde plads” i bordeaux og grøn, men hun havde kæmpet lidt med “Palmehuset” – begge fra bogen Hovedstads.
Det kræver man arbejder på en anden måde end man plejer… men det er kun lige i begyndelsen, at det kan drille lidt, når først mønsteret er etableret, går det som en leg.
Laila har nu hæklet denne grønne version (som hendes datter har overtaget).
Jeg poster også lige et billede af en anden version – for selvfølgelig kan man også skifte farve undervejs:
Og det kan måske samtidig bruges til at give lidt hjælp:
Den gule linje angiver den lm-kæde, man begynder med. Den turkise streg angiver hæklingens retning. Dvs der hækles på begge sider af lm-kæden og sådan fortsætter man hele vejen igennem med at hækle på begge sider.