Archive for the ‘Uncategorized’ Category

h1

Nu kommer der hæklehjælp på Youtube

8. oktober 2020

Jeg har jo kunnet mærke et stort behov for hjælp til de teknikker, jeg bruger i mine opskrifter. Jeg har tænkt på det længe, men endelig har jeg gjort noget ved det og har store planer på min youtubekanal!

Jeg vil løbende optage videoer af teknikker, og hvad der ellers falder mig ind, og du er også meget velkommen til at komme med forslag.

Hvis du abonnerer på min kanal, kan du få besked, hver gang der kommer en ny video.

Her er et link til kanalen: Sidsel Sangilds youtubekanal. Håber det kan være til hjælp 🙂

Advertisement
h1

Hosta – nyt tæppe i reliefstangmasker

29. juli 2020

Hosta er mit nyeste mønster i reliefstangmasker. Det er opkaldt efter haveplanten Hosta, der netop har store blade med tydelige bladribber på langs.

Tæpper i reliefstangmasker er virkelig lækre – de bliver bløde og får en god tyngde, der gør dem perfekte til at tage en lur under.

Bladmønstre kræver koncentration i begyndelsen, men ret hurtigt bliver det et intuitivt mønster, der er nemt at huske udenad.

I opskriften på Hostatæppe er der både skriftlige instruktioner og et diagram til dem, der foretrækker det. Der er to størrelser i opskriften: Sofatæppe (100 x 170 cm) og babytæppe (70 x 90 cm). Det er hæklet i garnet Pernilla fra Filcolana (100 % uld, 175 m/50 g), men kan selvfølgelig også hækles i alle mulige andre garner.

Jeg har tidligere brugt Hosta-mønsteret til en pude og et par pulsvarmere – og det er virkelig skønt at hækle. Det bliver bestemt ikke de sidste designs i dette mønster.

h1

Nyt rettelsesblad til Hækletøj

19. maj 2020

Det er aldrig sjovt, når der er fejl i opskrifter. Flere har oplevet, at der var noget galt med Løvspring fra min bog Hækletøj. Nogle gange er man selv fuldstændig blind over for, hvor fejlen er! Jeg har tidligere lavet et par rettelser, men de gjorde det nu ikke meget bedre. Heldigvis har mange på magisk vis fået hæklet sig en bluse alligevel.

Jeg beklager meget. Her får du det samlede rettelsesblad til bogen Hækletøj. Det er kun rettelserne til Løvspring der er nye.

LØVSPRING:

S. 71, linie 6: Str XS, S og M har 3 grupper med …

S. 71, linie 9: Str L har 4 grupper …

S. 72, linie 10: gentag 5.-8. omgang 0 (1) 0 (1) 1 (1) gang

S. 72, linie 14: slå 11 (11) 11 (11) 11 (23) lm op

Når du skal hækle videre i de 11 eller 23 lm, skal du gøre følgende:

11 lm: 3 lm (tæller som 1 stm), 6 stm, 2 lm, spring 2 lm over, og fortsæt på kroppen som beskrevet – til sidst hækles 2 lm, spring 2 lm over, 1 km i den 3. af de 3 lm.

23 lm: 5 lm (tæller som 1 stm, 2 lm), spring 2 lm over, 7 stm, spring 2 lm over, og fortsæt på kroppen som beskrevet – til sidst hækles 2 lm, spring 2 lm over, 7 stm, 2 lm, 1 km i den 3. af de 5 lm.

STRØMFALD:

Inden 1. kile skal der være 8 (10) 10 (12) 12 (14) rækker. Der står forkert i parentesen.

MIDNAT

1. rk: linie 9-10: Der skal stå “gentag fra * til * 4 (5) 4 ( 4) 2 (2) gange yderligere” – ellers bliver de to ærmer jo ikke ens.

 

Løvspring

 

h1

Daggry – lad os hækle den sammen

28. december 2019

Daggry fra bogen Hækletøj er den hæklede sweater jeg bruger mest for tiden. Jeg elsker bærestykket, de brede ærmer og den måde den sidder på. Jeg har talt med flere hæklere, der ikke rigtig tør gå i gang med den, fordi den ser svær ud. Og andre som er gået i gang og aldrig er kommet igennem alt tælleriet på bærestykket.

Derfor vil jeg forsøge mig med min første crochet-a-long (hækle-i-fælleskab). Det kommer til at gå i gang i løbet af januar. Det fungerer sådan, at jeg hækler en Daggry-sweater, og så kan du hækle med og få hjælp og tips undervejs. Forhåbentlig er der nogle stykker, der har lyst til at være med, så det bliver rigtig hyggeligt!

Det hele kommer til at foregå i en gruppe på Facebook. Du melder dig ind via dette link: Daggry CAL. Jeg inviterer også engelsktalende hæklere med i gruppen, så man kan både skrive på dansk og engelsk, og jeg vil skrive på begge sprog. 

Hvis du vil være med, får du i første omgang brug for opskriften på Daggry. Hvis du ikke allerede har bogen Hækletøj, kan du købe den her: Sidselsangild.dk.

I bogen er sweateren i størrelserne: XS (S) M (L) 1X (2X) – trøjens brystmål er: 85 (93) 104 (114) 125 (138) cm. Daggry er tænkt til at være bred og løstsiddende, men du kan også vælge at hækle den mere tætsiddende ved at vælge en størrelse mindre end du normalt bruger.

I min næste post om Daggry CAL vil jeg skrive om garnvalg til Daggry. 

Det officielle tag er: #daggryCAL – ved at bruge dette tag, når du viser billeder undervejs fx på Instagram eller Facebook kan andre finde dit billede, når de søger på #daggryCAL

***

The sweater Daggry is the crochet sweater I use the most these days. I love the yoke, the wide sleeves and the fit. Several crocheters tell me that they find the pattern a bit intimidating, so I will try making a crochet-a-long for the first time!

I will be making a Daggry sweater and you can join and get tips and help. The CAL will take place in this group on Facebook: Daggry CAL. The language in the group will be danish and english, feel free to join. I will post in both languages, but you can of course write in the language of your choice 🙂

If you will like to join the Daggry crochet-a-long you first need the pattern. In danish it is available in the book ”Hækletøj”, and in english you can find it in my Ravelry store: Sidsel Sangild’s Ravelry Store.

In my next post I will write about choosing yarn for the daggry sweater.

The official tag is #daggryCAL – by using this tag other crocheters will be able to find your progress pictures on Instagram or Facebook when they search for #daggryCAL.

h1

Tulipantæppe

9. maj 2019

Noget at det sjoveste jeg ved er at opfinde et nyt hæklemønster. Jeg elsker processen med at tegne, hækle prøver, tegne og regne og hækle flere prøver, indtil det fungerer. Når så jeg har udviklet mønsteret, kan jeg begynde at bruge det til alt muligt andet sjovt. Tulipanmønsteret opstod mens jeg havde travlt med at hækle det mønster, der er på bagsiden! Sådan er det så sjovt nogle gange. Jeg var i gang med det her flamme-lignende mønster og synes det var begyndte at fungere rigtig fint, men så begyndte jeg at lægge mærke til bagsiden … og den var lige lidt flottere.

Først blev det en tulipanpude – det er den enkleste opskrift at skrive (og også at hækle). Derefter blev det så et tulipantæppe, hvor designeren skal tænke lidt mere, fordi det skal være en kant, og mønsteret skal afsluttes pænt i siderne. Fordelen ved et tæppe er, at man får lov at nyde begge sider af mønsteret, så der behøver man ikke vælge, hvad der er ret og vrang.

Tæppet i opskriften er et babytæppe i størrelse 70 x 100 cm, men jeg beskriver i opskriften hvordan du kan hækle det større eller mindre. Jeg drømmer om en dag at finde tålmodigheden til at hækle et tæppe i stort format til sofaen. Tæppet har en lækker tyngde, som får det til at føles trygt og rart at ligge under.

Det er hæklet i Anina fra Filcolana (100 % superwash uld, 210 m/50 g). Det er et skønt garn til hækling og lægger sig virkelig flot i reliefhækling.

IMG_9587 lille

h1

Tulipan – hæklet pude

29. marts 2019

tulipanpude lille
Det er en fantastisk følelse når en leg med masker resulterer i et nyt og interessant mønster. Oprindeligt var det faktisk bagsiden af tulipan-mønsteret jeg arbejdede med som retside (jeg skal nok vise den frem en dag)… men den anden side viste sig at tale mere til mig. Så derfor blev vrangsiden til retsiden.

Mønsteret er hæklet i reliefstangmasker – det er helt almindelige stangmasker bortset fra at de hækles rundt om stangen i stedet for i maskeleddene som normalt. Det er faktisk nemmere og hurtigere end almindelige stangmasker. Der hvor mønsteret kan give udfordringer er når der skal hækles i indtagningerne. Her gælder det om at holde tungen lige i munden og sørge for at huske at hvis der er lavet en indtagning på foregående omgang, så er to masker blevet til én, og der skal ikke hækles omkring begge “ben” af indtagningen. Min erfaring siger mig at det typisk er den fejl folk laver.

Navnet var jeg længe i tvivl om – det ligner jo lidt forskellige ting afhængig af hvilken retning man ser det fra. Først og fremmest syntes jeg det ligner planten Vibeæg, men da jeg gerne ville have det samme navn på dansk og engelsk, var det der Æ lidt irriterende. Derfor viste jeg et billede frem til mine følgere på Instagram og Facebook, så jeg kunne høre hvad de så i mønsteret. Langt de fleste så TULIPANER! Men der var mange andre muligheder, som fx fiskehaler. Det engelske tulip ville jeg dog gerne undgå fordi det bare minder mig om pølser! (reklamens magt!). Så derfor hedder mønsteret Tulipan.

Jeg glæder mig til at bruge mit nye tulipanmønster til alle mulige forskellige ting. Indtil videre er der et babytæppe på vej i mønsteret, men en hue, et sjal og en cardigan er da også oplagt. Jeg håber du vil nyde mønsteret lige så meget som jeg.

h1

Hæklekalender efterår 2018

7. juni 2018

Nu er efterårets undervisning og messer vist ved at være på plads, så her en lille kalender så du ved hvor du kan finde mig 😁 Håber vi ses rundt omkring i landet!

En uge med hækling på Rønde højskole – 7.-13. juli https://rondehojskole.dk/haekling-sjaler-og-toerklaeder/

Knit’n Jazz på Vestfyn 11.-12. august – jeg underviser og har en stand https://isologregn.dk/knit-n-jazz-2018-318/

Messe i Hillerød 15.-16. september – jeg har en stand http://frederiksborgcentret.dk/kale…/sy-strik-mere-festival/

Knitwork i København 28.-30. september – jeg har en stand http://knitwork.dk/festival2018/

Lynkursus i bladmønster – workshop i Knitwork Kitshop på Østerbro, mere info følger d. 10. oktober

HÆKLEFEST! 27. oktober på Østerbro. Vi er ved at arrangere et brag af en hæklefest med workshops, stande og hæklebanko!!! Mere info følger

Strikkefest i Holbæk – jeg kommer og underviser d. 4. november https://www.facebook.com/…/a.14446841789…/1624201057616226/…

Hækleworkshop i AOF Assens-Middelfart d. 12. november – http://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut…

Nåja og så er der jo Knitwork julemarked der plejer at være den første weekend i december. Mon ikke jeg har en stand igen i år

h1

Rettelse til bladpude

19. april 2017

bladpude

En skarp hækler fandt en fejl i opskriften på bladpuden. Du skal gentage 3.-14. omgang og ikke 2.-14. omgang. Det er vist korrekt i diagrammet.

Det er ingen stor katastrofe hvis du gentager 2.-14. omgang – men det betyder at dine blade vil blive mere langstrakte.

Opskriften kan købes i min webshop eller på Ravelry for 40 kr.

h1

Garnmonster!

20. september 2016

Jeg har glædet mig som et lille barn til juleaften til at vise dette GARNMONSTER frem! Jeg har udviklet et multitool til folk der arbejder med garn. Der er verdenspremiere til garnfestivalen i København d. 23-25. september 2016 – KNITWORK.

garnmonster-lille

Garnmonsteret kan købes for 150 kr i min webshop: sangild.bigcartel.com samt i følgende garnforretninger:

Atelier2, Garnoteket, Garnkisten, Nynne og coSommerfuglenStrik af, Tante GrønUldstedet

Garnmonsteret kan:

  • Måle hæklenåle og hakkenåle (hurra! Det har jeg savnet, møgirriterende når nummeret er slidt af)
  • Måle strikkepinde (bevares, det har ikke manglet, men alligevel)
  • Lave kvaster i to størrelser – 10 cm og 6 cm
  • Måle hæklefasthed (og strikkefasthed)
  • Gøre dig lidt mere lykkelig 🙂

denne video kan du se mig demonstrere garnmonsteret 🙂

Der er mulighed for at komme til at forhandle dette GARNMONSTER, kontakt mig for yderligere oplysninger: sidsels@gmail.com.

 

h1

Vinkelpude

17. juni 2016

Vinkel-familien har fået endnu et medlem – Vinkelpuden.

IMG_5785

Den er supernem at hækle og det er sjovt at eksperimentere med forskellige farvesammensætninger. Jeg har hæklet den i Peruvian Highland Wool fra Filcolana – og den er smuk også efter længere tids brug i pudekampe og jorden-er-giftig.

Den kan købes i min webshop (hvor man nu kan betale med kort 🙂 eller på Ravelry  for den nette sum af 30 kr. Den fås på dansk og engelsk (og snart også svensk!)

De andre medlemmer af familien er vinkelvarmere:

vinkel2 lille

Og vinkelhue og -tørklæde

I vinkel 1I vinkel3

Det er altid sjovt at se hvor meget forskelligt man kan få ud af et mønster – og lige for tiden eksperimenterer jeg med nye varianter af det. Det glæder jeg mig til at vise mere af 🙂