Posts Tagged ‘crochet’

h1

Hjælp til rullende kant – BARK

27. juli 2015

Så kommer hjælpen til dem, der har problemer med at den nederste kant ruller på Barkblusen eller Barkcardiganen!
Der ligger også en video af teknikken inde på min instagram-profil. Kan desværre ikke poste den her.
Men nederst i denne post finder du en pdf med en fotovejledning til teknikken (klik på “tamburering”).
Håber det løser alle dine problemer og gør dig glad 🙂

bark cardigan1

tamburering

h1

Bark cardigan – nu er opskriften klar!

10. april 2015

Sweateren Bark fra bogen Hækleværk er blevet ret populær, men mange har efterspurgt en cardigan-version. Og nu er den omsider klar. Jeg synes faktisk det er den smukkeste ting, jeg nogensinde har hæklet….

bark cardigan 4

Denne lange cardigan er skøn at putte sig i. Mohair-garnet og det åbne mønster gør at den føles let og samtidig varm. Her er den hæklet knælang, men da den hækles ovenfra og ned kan den nemt justeres til den ønskede længde.

Den hækles i ét stykke uden sammensyninger og er meget nemmere end den ser ud til.
I opskriften er der skriftlige instruktioner og diagrammer til de første rækker. Derudover er der trin for trin-fotovejledninger til hvordan man hækler reliefstangmasker og den særlige kædemaskekant, der forhindrer kanten forneden i at rulle.

bark cardigan1

bark cardigan2

Du kan købe den på Ravelry (direkte download) eller i min webshop til 50 kr.

<a href=”http://www.ravelry.com/purchase/sidsel-sangild-designs/268402″>buy now</a>

(Bemærk at lige i dag skal jeg ud at danse i aften, så køb den på Ravelry hvis du vil være sikker på at få den med det samme 😉

h1

I vinkel – hue og tørklæde

4. marts 2015

Så blev jeg færdig med opskriften til hue og tørklæde, der matcher vinkelvarmerne! Den kan købes på Ravelry eller i min webshop.

I vinkel3

I vinkel 1

(Jeps, det er smukke Tina TichTach, der er model!) Tørklædet er one size, men huen kan hækles i størrelse baby, tumling, barn, lille voksen og stor voksen.
Det fede ved huen er også, at du kan bruge et hvilket som helst uldgarn, da der hækles efter mål.
Huens udtryk bliver selvfølgelig meget forskelligt afhængigt af om den hækles med tyndt eller tykt garn.
Her er den hæklet i Cinnia fra Filcolana (150 m/50 g):

I vinkel2

Opskriften er ret nem at gå til og i Peruvian highland wool går det rigtig hurtigt.

Jeg synes denne hue er et godt bud på en hue, der kan hækles til mænd, som ellers ikke er så meget til hækling. I forholdsvist tyndt garn bliver den ret cool til mænd. Jeg lokkede en fyr på café Goodlife i Stefansgade til at tage den på. Billedet viser ikke huen så godt, men måske kan man fornemme at han ser ret cool ud med huen foldet op 😉 Og han kunne godt lide den. Måske er den også noget for din kæreste?

i vinkel 5

h1

Hækleværk – ny hæklebog!

13. november 2014

D. 26. november udkommer min nye bog “Hækleværk”! Hvor jeg dog glæder mig vildt til denne dag 🙂

Bogen indeholder modeller til kvinder – både sweater, kimonojakke, poncho, mindre trøjer, huer og halsrør – og jeg glæder mig til at vise det hele frem. Det kommer drypvis i løbet af den næste tid. Er så spændt som et lille barn til juleaften!

hækleværk forside

h1

Hvordan er det, du holder garnet?

14. maj 2013

Ligesom der er mange måder at holde hæklenålen på, er der også mange måder at holde garnet på.
0201fc3b_smush_2012-06-20_1747

Selv holder jeg garnet viklet en gang om pegefingeren. Jeg holder løst om garnet og nogle gange bruger jeg lillefingeren til at holde lidt fastere på det. Faktisk hækler jeg stort set på samme måde som Lily Chin – amerikansk hækle- og strikdesigner, der har vundet medalje som Verdens hurtigste hækler i 2008. Hun bruger knivgreb, garnet holdes over venstre pegefinger, der stritter rigtig meget, og hun har kontrol over arbejdet med langemand og tommel. Hun holder garnet løst inde i hånden, men bruger af og til lillefingeren til lige at styre det lidt. Jeg kan bedst lide at tænke på at jeg ikke stritter helt så meget med pegefingeren…

Når jeg holder kurser ser jeg mange forskellige metoder – nogle vikler altid garnet en eller flere gange rundt om nogle af de andre fingre, andre har en særlig ring, som de vikler garnet omkring. Nogle har garnet om langemand i stedet for pegefingeren… der er mange varianter.

Inspireret af den glade mangfoldighed i måder at holde hæklenålen på lavede jeg en højst uvidenskabelig research på youtube for at finde ud af, hvad de skrappe hækledesignere gør. Og de er i hvert fald ikke ensartede… Hvis du klikker på designernes navne, bliver du ført til en video, hvor du kan se hvordan de hækler.

Crochet dude – amerikansk hækledesigner. Han bruger knivgreb, har garnet over pegefingeren og kontrol over arbejdet med langemand og tommel. Han bruger hæklenålen i venstre hånd. Han har garnet hængende ud mellem lillefinger og ringfinger til at give lidt ekstra spænding til garnet.

Kristin Omdahl – amerikansk strik- og hækledesigner. Hun bruger blyantsgreb, holder garnet over langemand og har kontrol over arbejde med pege og tommel. Hun holder også blot garnet løst i hånden.

Kirsten Hipsky
er ikke en designer jeg kender, men hun er et eksempel på en, der vikler garnet omkring pegefingeren, der holder garnet. Resten holder hun løst inde i hånden. Knivgreb.

Lisa Gentry, har verdensrekorden som verdens hurtigste hækler fra 2009. Du kan teste din egen hurtighed mod hendes ved at klikke på navnet 🙂 Hun holder garnet over pegefingeren, der stritter og bruges til at regulere spændingen af garnet. Derudover vikler hun garnet om hånden så hun har det over pegefingeren, omkring langemand, ringfinger og lillefinger og ud igen mellem lillefinger og ringfinger. Hun bruger også knivgreb.

Find den måde, der fungerer for dig. Det vil sikkert være en anden end din nabo 🙂 Og lad os nyde mangfoldigheden i stedet for at rette på hinanden!

Se mere om at holde på garnet her.

h1

Hækl en have – workshop

13. november 2012

Jeg sidder og lægger sidste hånd på kompendiet til kurset “Hækl en have” i Sommerfuglen i næste uge. Jeg glæder mig!
Kurset er booket helt op, men vi vil nok gentage det næste år – måske i januar – så flere får muligheden for at hækle sig en stedsegrøn vinterhave. Hvis nogen af deltagerne læser med her, er I velkomne til at komme med ønsker til workshoppen. 🙂

h1

3-d hækling – nu på engelsk!

17. februar 2012

Jeg har nu oversat “3-d hækling” til engelsk og udgivet den som e-bog. Den kan købes på Ravelry. Og jeg har solgt den første 🙂 Det er jo fantastisk!

Now you can get “3-d crochet” as an e-book! (2 versions: UK and US terminology) Buy it from Ravelry.com.