Posts Tagged ‘Hækleopskrift’

h1

Rettelse til bladpude

19. april 2017

bladpude

En skarp hækler fandt en fejl i opskriften på bladpuden. Du skal gentage 3.-14. omgang og ikke 2.-14. omgang. Det er vist korrekt i diagrammet.

Det er ingen stor katastrofe hvis du gentager 2.-14. omgang – men det betyder at dine blade vil blive mere langstrakte.

Opskriften kan købes i min webshop eller på Ravelry for 40 kr.

h1

Varme hænder – ny bog

10. november 2016

forside-varme-haender

Jeg har skrevet en ny bog med opskrifter på luffer og pulsvarmere og selvfølgelig er der et par dumme fejl hist og her – rettelserne finder du til sidst i dette indlæg.

Bogen kan købes i flere garnforretningen samt i min egen webshop: sangild.bigcartel.com

Men først lidt om bogen! Luffer og pulsvarmere er små, overskuelige projekter og noget man virkelig bliver glad for i den kolde tid. Hækling er super velegnet til luffer og da projekterne er så små er de gode til samtidig at få prøvet nogle nye hækleteknikker. I bogen bruger jeg en række forskellige teknikker, nogle velkendte og andre helt nye. Prøv for eksempel skyggehækling, hækl bølgemønster i vinkel, hækl bladmønster eller gobelinhækling.

Jeg har brugt lang tid på at dykke ned i vintage opskrifter på luffer og handsker for at undersøge forskellige måder at konstruere tommelfingre på. Det har været virkelig interessant. I bogen er der tre forskellige konstruktioner med – 1. hvor man hækler en kile, laver et hul til tommelen, fortsætter på luffen og efterfølgende hækler tommelfingeren rundt. 2. Hvor man hækler et separat stykke frem og tilbage og hækler det sammen med luffedelen. 3. Hvor tommelfingeren hækles som en stor udtagning midt på en række.

Rigtig god hæklelyst!

Rettelser til Varme hænder af Sidsel Sangild

s 14. 12. omg (venstre hånd): # skal flyttes til kommaet før, dvs. lige før 1 fm ibml i 5 m.

s. 14 12. omg (højre hånd): ”1 fm ibml i 5 m” står to gange i 5.-6. linje – skal kun være én gang.

s. 24: Der er desværre nogle fejl i den skrevne opskrift. Diagrammet er helt korrekt.

Hvis man i den skrevne opskrift udelader 6. rk, passer mønsteret, selvom det så ikke passer med diagrammet.

s. 34 6. rk: 1 lm, 2 km ibml i første km, 1 km ibml i de næste 4 hstm…” (i opskriften står der ”4 km”)

 

 

 

 

h1

Mønsterleg – hæklet halsrør

1. april 2015

Dette halsrør bliver aldrig kedeligt at hækle eller have på. De mange forskellige mønstre giver variation og man behøver jo heller ikke nøjes med to farver! 🙂
Det er hæklet i den gamle nordiske teknik – nordisk flerfarvehækling. Med lidt øvelse kan de fleste være med, det kræver egentlig bare at man kan hækle luftmasker og fastmasker.

Den smukke model er min søde praktikant Tina, som endnu engang har lagt ansigtet i de rette folder i hæklingens tjeneste!

Opskriften kan købes i min webshop eller på Ravelry (direkte download)

nordisk halsrør 4 lille nordisk halsrør 3 lille nordisk halsrør 2 lille nordisk halsrør 1 lille

h1

I vinkel – hue og tørklæde

4. marts 2015

Så blev jeg færdig med opskriften til hue og tørklæde, der matcher vinkelvarmerne! Den kan købes på Ravelry eller i min webshop.

I vinkel3

I vinkel 1

(Jeps, det er smukke Tina TichTach, der er model!) Tørklædet er one size, men huen kan hækles i størrelse baby, tumling, barn, lille voksen og stor voksen.
Det fede ved huen er også, at du kan bruge et hvilket som helst uldgarn, da der hækles efter mål.
Huens udtryk bliver selvfølgelig meget forskelligt afhængigt af om den hækles med tyndt eller tykt garn.
Her er den hæklet i Cinnia fra Filcolana (150 m/50 g):

I vinkel2

Opskriften er ret nem at gå til og i Peruvian highland wool går det rigtig hurtigt.

Jeg synes denne hue er et godt bud på en hue, der kan hækles til mænd, som ellers ikke er så meget til hækling. I forholdsvist tyndt garn bliver den ret cool til mænd. Jeg lokkede en fyr på café Goodlife i Stefansgade til at tage den på. Billedet viser ikke huen så godt, men måske kan man fornemme at han ser ret cool ud med huen foldet op 😉 Og han kunne godt lide den. Måske er den også noget for din kæreste?

i vinkel 5

h1

Ny hækleopskrift i shoppen (omsider)

3. september 2014

Så er den der omsider – huen hæklet i bølgemønster – og med farveskift og orange pompom! Du kan købe den i min webshop. Eller på Ravelry. Og jeg har også inkluderet pulsvarmere, der passer til.

hue orangepulsvarmerbølgebegge

Det passer jo lige med at det er ved at blive sæson for huer og pulsvarmere. Huen er en variation af bølgehuen fra bogen “3d-hækling”. Der er dog ændret lidt på nogle detaljer og lagt et farveskift ind.

I opskriften finder du udover den skrevne opskrift en grundig vejledning til farveskiftet og et diagram til bølgemønsteret.

bølgehue