Noget at det sjoveste jeg ved er at opfinde et nyt hæklemønster. Jeg elsker processen med at tegne, hækle prøver, tegne og regne og hækle flere prøver, indtil det fungerer. Når så jeg har udviklet mønsteret, kan jeg begynde at bruge det til alt muligt andet sjovt. Tulipanmønsteret opstod mens jeg havde travlt med at hækle det mønster, der er på bagsiden! Sådan er det så sjovt nogle gange. Jeg var i gang med det her flamme-lignende mønster og synes det var begyndte at fungere rigtig fint, men så begyndte jeg at lægge mærke til bagsiden … og den var lige lidt flottere.
Først blev det en tulipanpude – det er den enkleste opskrift at skrive (og også at hækle). Derefter blev det så et tulipantæppe, hvor designeren skal tænke lidt mere, fordi det skal være en kant, og mønsteret skal afsluttes pænt i siderne. Fordelen ved et tæppe er, at man får lov at nyde begge sider af mønsteret, så der behøver man ikke vælge, hvad der er ret og vrang.
Tæppet i opskriften er et babytæppe i størrelse 70 x 100 cm, men jeg beskriver i opskriften hvordan du kan hækle det større eller mindre. Jeg drømmer om en dag at finde tålmodigheden til at hækle et tæppe i stort format til sofaen. Tæppet har en lækker tyngde, som får det til at føles trygt og rart at ligge under.
Det er hæklet i Anina fra Filcolana (100 % superwash uld, 210 m/50 g). Det er et skønt garn til hækling og lægger sig virkelig flot i reliefhækling.
På krogen 