Posts Tagged ‘ravelry’

h1

Kærestehuen er nu klar

21. marts 2016

Så er kærestehuen blevet testhæklet og nu er den klar til… sommeren 🙂 Men man kan jo være i god tid til næste vinter, eller bare hækle hurtigt… for i dag er det da stadig koldt nok til at man skal have hue på.

Den er i to størrelser i opskriften – min kæreste har den lille størrelse på, og man kan vælge at folde den op eller lade være alt efter humør og hovedfacon.

Garnet er Bøllefrø fra Tante Grøn og der bruges to nøgler. Det er et godt garn, da det er blødt (merinould -mænd kan godt være lidt sarte) og det giver et superelastisk stykke hækling.

Den kan købes på i min Ravelry Store eller i min netbutik.

Det gode ved at hækle en hue, som ens kæreste bliver glad for er at han helt sikkert til gengæld vil afmontere en gammel terrasse eller noget 😉

Og psst – man kan også bare hækle huen til sig selv!

h1

3-d hækling – nu på engelsk!

17. februar 2012

Jeg har nu oversat “3-d hækling” til engelsk og udgivet den som e-bog. Den kan købes på Ravelry. Og jeg har solgt den første 🙂 Det er jo fantastisk!

Now you can get “3-d crochet” as an e-book! (2 versions: UK and US terminology) Buy it from Ravelry.com.