h1

Se din by fra tårnets top – første fotos til ny hæklebog

27. august 2012

Det har været en fantastisk aften – og jeg brugte den på at tage de første billeder til den nye bog som måske/måske ikke kommer her til efteråret. Når modellen er smuk og aftenen som denne, så kan det ikke gå helt galt. Temaet til den nye bog er København – alle modellerne er på den ene eller anden måde inspireret af hovedstaden. Derfor turede min kusine og jeg rundt på vores cykler til udvalgte steder i København. Den mest forrygende oplevelse var nok at klatre helt op i toppen af Vor Frelser Kirkes tårn, hvad gør man dog ikke for at tage billeder! Efter det første gys have lagt sig, var det bare en vildt smuk udsigt over Københaven.
Sneak peek på modellerne må vente lidt, men her kan I i hvert fald se forsiden, som den muligvis kommer til at se ud.

Og udsigten fra Vor Frelser skal I da heller ikke snydes for!
Der er møglangt ned…

Og vi var helt oppe og røre kuplen!

Jeg glæder mig til at vise jer mere af København i hækling.

5 kommentarer

  1. uha, jeg har en ting med højder, så jeg er ikke sikker på at selv et fedt billede ville få mig derop. Men godt at du tør 😉
    Jeg glæder mig til at se din nye bog, er sikker på, at den bliver lækker. Er forresten næsten færdig med ponchoen (undskyld, at det har taget mig så lang tid) har ikke haft nogen som helst problemer med at forstå, hvad jeg skulle. Den er bare god, den opskrift!


    • Hvor er det godt at høre! Den er jo også med i bogen i Rasmillas luksusgarn 🙂 Den fotograferede vi også
      på Christianshavn i går.


  2. Hvor er det spændende, glæder mig vildt meget til at se mere 🙂


  3. Kjære Sidsel
    Den boken Må jeg altså ha! Når det handler om København, er jeg jo frelst. Og DIN bok med heklerier er jeg jo også frelst med…….
    Skal vi gjøre en byttehandel igjen???
    God weekend.



Skriv en kommentar