h1

Mænd, strik, homoer og heteronormen

25. november 2013

Måske har du hørt at Arne og Carlos har langet ud efter Jes Stein Pedersen fra Politiken efter at han forsøgte at være morsom i en omtale af bogmessen.

“Uhyggeligst: Plakaterne med Arne og Carlo, nordmændene, som selv strikker deres dukker og julepynt. Kan skræmme livet af enhver og kaste sagesløse smådrenge ud i den helt store kønsforvirring. Alle raske drenge bør have en fotostat af Zlatan (også en habil forfatter) på væggen i drengeværelset.”

Dette blev Arne og Carlos noget fortørnede over, hvilket jeg godt kan forstå. Selvfølgelig er det ment som sjov, en joke, ironisk og alt muligt, men under al denne “morskab” ligger der en understrøm af homofobi og derudover en meget uheldig fordom om, at strik kun er for kvinder.

Og denne fordom eksisterer ikke kun blandt mænd, men bestemt også blandt kvinder, og kunne vi ikke prøve at flytte os lidt? Strik og hækling er ikke forbeholdt kvinder. I andre dele af verden og til andre tider er det kun eller mest mænd, eller bare alle der strikker/hækler. Fx er det mænd, der hækler i Marokko. I Island strikker begge køn. Engang spurgte jeg en af Lunas gamle venner fra børnehaven, hvem der havde strikket hans flotte sweater, og så var det hans morfar. Han var netop fra Island.

I denne sammenhæng er det så uheldigt at de mest fremtrædende mandlige strikdesignere er homoseksuelle: Arne og Carlos, Stephen West, Kaffe Fassett… osv. det bestyrker kun den norm, at det kun er kvinder og homoseksuelle, der strikker. Det er ikke noget for den heteroseksuelle, almindelige mand. Men det er selvfølgelig noget sludder.

Heldigvis kan min mand berette om op til flere unge mænd der strikkede under et foredrag på Ollerup gymnastikhøjskole. Jeg tror på de unge! Men lov mig i hvert fald, at du ikke griner, næste gang du ser en strikkende mand. Og lov mig også, at du ikke går helt i spagat over, at han kan strikke. For selvfølgelig kan han det – også uden at halvdelen af verden falder på halen over, at han kan holde på både to pinde og noget garn. Hver gang du peger fingre eller falder på halen af begejstring, bestyrker du ideen om, at strik og hækling kun er for kvinder.

10 kommentarer

  1. “Hver gang du peger fingre eller falder på halen af begejstring, bestyrker du ideen om, at strik og hækling kun er for kvinder”. So true! Jeg er så enig – så enig at jeg lige har delt din post på min facebookside.

    Jeg satser også på de unge, som bare gør det. For jeg ved faktisk ikke, om det gør det værre eller bedre, at bloggere som jeg begejstres over mænd som strikker. For det gør jeg. Indrømmet. Jeg går måske ikke i spagat. Men jeg prøver at synliggøre dem. Fordi jeg netop så gerne ville have, at det var anderledes Fx her: http://tichtach.blogspot.dk/2012/01/love-links-in-smal-warld.html og her: http://tichtach.blogspot.dk/2011/11/filmtid-knit-like-man.html


  2. Hørt Sidsel!!!!!

    Super god debat. Min dreng elsker at strikke og nørkle med andre hobbymaterialer sammen med mig, og hurra for det. Men, skal jeg være helt ærlig, så frygter jeg den dag, at en eller anden siger til ham, at det kun er for tøser….

    Man kan opleve det samme med forholdet til farver.

    Min dreng tager glad sine neon pink strikvanter på i skole (2. klasse), bare fordi han er glad for farve, og jeg elsker det, og er bevidst om ikke at lave det store nummer ud af det.

    Men jeg tror at det er en svær kamp. Jeg har stået i børnetøjsforretning, hvor jeg flere gange har oplevet, at, både mænd og kvinder, ikke vil købe Osh Kost smækbukser, fordi der var røde knaphuller. “MIn dreng skal ikke være bøsse”. Jamen hvad er det for noget????


  3. Godt indlæg – hvorfor skal drenge/mænd ikke have lov at strikke lige så vel som piger/kvinder skal have lov at rode med biler og hammer søm i – det læner sig rigtig godt op af den artikel, jeg forleden læste, den hed fri os for normaliteter, den havde udgangspunkt i pykisk syge, men rammer også så mange andre grupper – man kan diskutere, om det med at strikke er en ligestillingsdebat, racisme eller i bund og grund en diskussion om, hvad nogen mener er normalt.


  4. Jeg er så heldig at jeg har fire strikkede menn som kunder i butikken jeg jobber i. Han ene er hetero, for han er far til tre og strikker tøy til sine barn og sin kone.
    En annen er nordmann bosatt i Amerika, og han er også gift, forteller han meg. Han er eldst, og er nok i 60 årene. En annen er også gift, men han hekler mest. Og det er så gøy når hans kone og ham diskuterer garnkvaliteter sammen. Den siste vet jeg ikke helt statusen til, men hvorfor skal jeg det???

    Og det med å slå en JOKE på andres bekostning, er ikke noe særlig greit. Og især hvis man ikke kommer fra det samme landet, faktisk. For ord kan drille, og feiltolkes……..

    Fint at du tar opp dette temaet Sidsel.


    • Herligt med dette indspark i debatten, Sylvia. For de er derude, de strikkende mænd! Og jeg håber der bliver flere og flere, så vi en dag slet ikke behøver at tænke over det mere.


  5. Hvor er det en fantastisk indlæg! Du har ret i alt du siger! Og for alle os der er mødre til drengebørn, vi skal huske de også skal have mulighed for at lære at udvikle deres kreative evner med garn… I de betonet ord af Skunk Anansi: “everythings f***ing political!”


  6. Sådan! Kære Sidsel🙂
    Hver tidsalder sin moral, fordomme, småborgerlighed, angst, fordømmelser, sandhed, osv. Tolerance kræver altid konstant opmærksomhed, da vi som mennesker grundlæggende er styret af angsten for, at blive udstødt af fællesskabet.
    På gamle fotografier fra vores nordiske lande, er det ofte mænd der strikker. Gad vide hvordan det er gået deres efterkommere… Kæmpe smil🙂


  7. Hørt hørt. Super god og vigtig pointe! Strik og hækling er for dem der elsker det, uanset køn.


  8. Godt skrevet og vigtigt:-)


  9. Hej, hold da op jeg er enig. Selvsagt kan en mand strikke. Det handler jo kun om at kunne lave noget med sine hænder på samme måde som mange kvinder godt kan finde ud af at bruge en boremaskine eller skifte olie på en bil.
    Ja det er synd at de mest synelige mannelige strikkere er homoseksuelle, tror det kan stoppe nogen af de der gerne vil strikke – heldigvis gælder det ikke min chef da som er så stolt af at kunne finde ud af det🙂



Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: