
Flere hæklede gaver, der kan nås inden jul
13. december 2011Udover det vamsede halsrør har jeg også to andre ting med i Hendes Verden i denne uge. 2 sæt pulsvarmere som kan lune under køreturen til Fyn eller hvor du nu skal holde jul i år. De blev fotograferet med min kusine i, på et tidspunkt hvor det var meningen at de skulle med i “3-d hækling”.
Det ene sæt er superhurtigt lavede, og det der gør dem særlige, er den lille blondekant og knapperne. Garnet er Peruvian Highland Wool fra Filcolana og Indecita alpaca fra samme steds. Lækre garner som jeg gerne vil arbejde mere i.
Det andet sæt er en variant af en gammel kending fra Hæklede gaver. Jeg kan rigtigt godt lide denne variant af mit yndlings-bølgemønster (jeg ved det, jeg ved det, jeg bruger det lidt for tit! Men jeg elsker det altså). Garnet er Cash sock fra Gepard, som jeg ærgrer mig over ikke findes i flere farver, for det er så lækkert at hækle med.
Hvor er de skønne Sidsel.
Dem vil jeg prøve kræfter med snart!
Kh C
Hej Sissel
Hvor blev jeg glad og varm om hjertet over at se dine designs i Hendes Verden, og hvor er de flotte 🙂
Varme hilsner
Ketty
Tusind tak, Ketty 🙂 Dejligt at kunne bringe glæde i denne mørke juletid.