Nu er der ingen undskyldning længere. Nu skal du lære at hækle, strikke og sy på iPod eller iPhone med programmet Easy stitch 1.0
Endnu en grund til at man må have sådan en fætter (har en iPod, men iPhone har jeg ikke investeret i endnu). Den er så dyr… men måske er den så lækker at den er pengene værd?
Så er jeg gået i gang med en lille bog med opskrifter på hæklet tøj til baby. Den har været lææænge undervejs, men nu kører det, og jeg er i gang med at se (og mærke) på garn til bogens modeller. Mhh mums det er svært at vælge. Så hvis nogen har noget garn de vil anbefale over alt andet til babysager, så sig endelig frem.
Og så skal farverne jo være de helt rigtige, når den udkommer til foråret. Jeg tænker at undgå de helt klassiske lyserød og lyseblå og bevæge mig mere over i grøn og lilla og så noget koralrød og måske noget appelsingul… blandet med noget lysebrunt eller måske gråt?
Oh, det er en fryd!
Mmmh, den er en drøm at have på. Mønsteret er som før nævnt en drøm at hækle og når det så ydermere foregår i Silkbloom fino, så er himlen nær 
Mønster: Sweet tee af Doris Chan fra bogen Everyday Crochet i en forlænget udgave, taljedelen er hæklet med nål 3 (resten med nål 4,5) for at give lidt mere taljering.
Hot: meget – også i bogstavelig forstand.
Jeg siger det igen – jeg elsker Doris Chans mønstre. Hun skal bare have en krammer for at være sådan en fænomenal hækledesigner!
Her er den kjole jeg har hæklet efter hendes Sweet tee-opskrift fra bogen Everyday Crochet. Den er hæklet i noget tyk hør fra BC garn. Desværre var det et restparti, så det kan ikke længere fås i sort. Jeg lovede at optræde på slap line i kjolen, for selvfølgelig skal den ses på. Så må man bare forsøge at trække maven ind og klippe det fjollede ansigtsudtryk af! Jeg har i hvert fald svært ved at smile til et kamera med selvudløser.
Det er ikke nemt at tage billeder af den lille indendørs for tiden – men her er hun i den lilla vest og med sin nyeste asfalt-eksem efter styrt ud af sandkasse, suk.
Ja, ja – det kan ikke gå godt hver gang. Har hæklet de her små hjemmesko til Luna, men de er blevet alt for små. Fik også lavet nogle fejl undervejs, så jeg ved ikke om de overhovedet passer til nogen fødder? Opskriften er gratis og kan findes her (Ravelry-link). Så nu har jeg købt nogle hjemmesko til Luna i stedet…
Jeg havde ellers tænkt mig at pille den op, fordi den var blevet alt for lille. Men så læste jeg et sted at lige netop det her garn (New Jersey økologisk uld) vokser, når det bliver vasket. Så jeg vaskede den og vupti, nu passer den sgu meget godt. Og i mellemtiden er farven blevet moderne.
Den har en lang og broget historie. Det hele begyndte med at jeg købte garn ind til en helt anden cardigan. Så var der ikke garn nok og det var umuligt at skaffe det. Så levede garnet en tid som tørklæde. Men jeg synes det var irriterende med de der par nøgler der var tilbage… så det blev trevlet op og så hæklede jeg mig en Maiko-jakke (Ravelry-link) og gjorde den mindre end opskriften sagde i det håb, at der lige ville være garn nok. Den er kort, men den er faktisk slet ikke så ringe.
Jeg har en hel del ting i gang (nok i virkeligheden alt for mange), men der er faktisk nogle af dem der bliver færdige af og til. Denne her har jeg hæklet til min datter til efterårssæsonen. Den er hæklet i ét stykke, uden sammensyninger – lige som det skal være! Jeg har improviseret den frem med lidt kig til andre opskrifter og måske en dag vil jeg også forsøge mig med ærmer og en anden dag måske med at skrive opskriften ned! 
Det bryder godt nok med mit dogmeprincip om, at alt her på bloggen skal relatere sig til hækling, men synes bare det er så fedt, så jeg må sende det videre! (det handler ikke om katte, men om små kunst-projekter som bare er herlige)
Jeg ved ikke hvad jeg skal mene. På den ene side synes jeg det er fedt at hækling kommer med på den røde løber, men på den anden… (behøver det være SÅ GRIMT!!!)
“Tager sgu lige min gamle plaid og frisker den op med lidt flæser”. Ydrk!
